Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Psykolog Pia Callesen er blevet kendt som forfatteren bag bestsellerbøgerne om de gavnlige effekter, metakognitiv terapi har på vores livsførelse. Gennem sine bestsellerbøger, ‘Grib livet, slip angsten’ og ‘Lev mere, tænk mindre’, opstiller Pia Callesen konkrete eksempler på, hvordan metakognitiv terapi kan afhjælpe negative tanker og oplevelser af sorg, frygt og angst. Hendes pointe er klar: Vi skal tænke mindre over problemerne, og så vil de helt automatisk fylde mindre.
I sin bog 'Mod på livet' guider Pia Callesen nutidens forældre til den bedste måde at støtte deres teenagere på, når de unge støder på udfordringer i livet, og her ser vi også værdien af metakognitiv terapi, når der er behov for hjælp til at bearbejde negative tanker og lavt selvværd.
Er du nysgerrig efter at vide mere om Pia Callesens bøger, eller kunne du tænke dig at blive klogere på metakognitiv terapi? Så Scroll ned ad siden her, og læs om hver af Pia Callesens populære bøger. Du finder også Pia Callesens bøger som både lydbøger og e-bøger.
Få desuden Pia Callesens bøger med rabat, når du er medlem af Saxo Premium.
I ‘Mod på livet’ guider Pia Callesen, psykolog og forfatter til bestsellerbøgerne ‘Lev mere, tænk mindre’ og ‘Grib livet, slip angsten’, forældre til, hvordan de bedst muligt kan være en støtte for deres teenagere og hjælpe dem af med ufrugtbare tanker, bekymringer, tristhed, uro og ubehag.
Igennem ‘Mod på livet’ forklarer Pia Callesen, hvordan forældre, der oplever deres teenagere kæmpe med mistrivsel, ofte begår den samme fejl: nemlig at fokusere alt for meget på problemerne – og derved fremkalde det modsatte af den ønskede effekt og fastholde de unge i mistrivslen.
I stedet for at rette al fokus mod oplevelsen af tristhed og smerte hos de unge skal forældrene hellere vise deres teenagere, at disse følelser er helt almindelige – og forbigående. Ligesom vi oplever sporadisk at føle glæde, lykke og stolthed, vil livet også byde på lige så sporadiske oplevelser af negative tanker, ensomhed, sorg, vrede, angst og frygt.
Ved at rette opmærksomheden væk fra de unge og flytte fokus fra den indre til den ydre verden kan forældre afholde deres teenagere fra at synke ned i spekulationer om selvværd, holde de store bekymringer fra livet, og styrke de unge i at klare livet, selv når det viser sig at være svært.
‘Mod på livet’ er en inspirerende guide til, hvordan forældre kan anvende metakognitiv terapi i ønsket om at støtte deres teenagere igennem de udfordringer, livet byder på. Præcis som i sine tidligere bestsellerbøger om metakognitiv terapi formidler Pia Callesen med en overbevisning og lethed, der får hendes pointer til at stå lysende frem.
Vil du gerne blive klogere på metakognitiv terapi, mens du er på farten? Lyt til Pia Callesens 'Grib livet, slip angsten' og 'Lev mere, tænk mindre' som lydbøger, og lær, hvordan du omsætter negative tanker til positive og får mere energi og overskud. Du kan også læse Pia Callesens bøger 'Grib livet, slip angsten' og 'Lev mere, tænk mindre' som e-bøger på din telefon eller tablet.
Pia Callesen (f. 1977) er en dansk metakognitiv psykolog, klinikchef og forfatter. Hun har en Ph.D-grad fra University of Manchester. Pia Callesen har siden 2009 arbejdet med og forsket inden for feltet metakognitiv terapi. Sideløbende med sit forfatterskab er Pia Callesen klinikchef hos Cektos (Center for Metakognitiv Terapi).