Vælg type her:
I ”Bolsjefilosofi og andre leveråd” tager psykolog og forfatter Marie Brixtofte
fat på nogle af de ting, mange af os bøvler med i tilværelsen som ensomhed, lavt selvværd, ængstelighed, dårlig samvittighed og sorg.
Vi vælger ikke selv den rygsæk vi udstyres med af vores forældre og vores forfædre, og det betyder, at vi ofte har brug for at kigge i den og pakke den lidt om, når vi bliver voksne.
Marie Brixtofte giver dig i et sprog, der er til at forstå, en række helt konkrete redskaber, modeller og værktøjer, du kan bruge i din hverdag og som nemme at huske. Glæd dig til at læse om ”kage-finten” og ”melde-ud-modellen” og mangle flere finter og fiduser til et gladere liv.
Marie Brixtoftes ”Bolsjefilosofi og andre leveråd” er en livsklog og hjertevarm bog; en fagbog til folket, der kærligt tager sin læser i hånden og viser vejen til et bedre liv med færre benspænd.
-
I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.
Michael Falch
Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog.
Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter
Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden.
Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder
Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog.
Katrine Axholm, parterapeut
Vis mereVis mindre
Vis mereVis mindre
Vis mereVis mindre
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.