Selfies (Afdeling Q, nr. 7)

En super god bog med en masse god humor. Det er ALTID spændende, at læse Jussi bøger, fordi han både gør handlingen spændende og interessant. Via lydbogen er Ghita Lehrmann en unik oplæser, fordi hun siger nogle af handlingerne en sjov måde. 5 Stjerner fra mig.

4 stjerner til forfatteren og 5 stjerner til oplæseren, Ghita Lehrmann, hun gør at handlingen ind imellem er skæg.

Kvinden i buret, Flaskepost fra P, Fasandræberne og Journal 64......helt igennem fantastiske krimier. Så kom de næste 3 bøger som er så langt fra den klasse Jussi lægger ud med i de første 4 bøger. Selfies er en samfundskritisk roman krydret med lidt " Rose " .....langt fra at kunne kalde sig for en kriminalroman i topklasse. Den ene stjerne går til Assad.
Må jeg foreslå at læse Steffen Jacobsen. 

Irene

***** Endnu en fantastisk fortælling af Jussi. Spændende handling og jeg kunne ikke slippe bogen igen før jeg havde læst den færdig.

Jeg har som så mange andre fans af Afdelingen Q serien ventet med længsel og set meget frem til atter at læse om Assad, Carl og Rose. Det blev endnu en nervirrepirrende, men også meget tankevækkende og rørende fortælling, især fordi læseren bliver klogere på Roses fortid, som bestemt ikke har været nogen dans på roser. Jeg troede også jeg havde regnet plottet ud flere gange undervejs, men jeg blev klogere. Jeg glæder mig til også at lære Assad og Carl nærmere at kende i de næste bøger.

Den er lige så god som de andre af Jussi' s  romaner. Det er spændende at læse om Rose.

En helt igennem spændende og god bog. Denne gang fokuseres på Rose, Afdeling Q`s noget specielle opdager. Vi ved godt, at hun er noget aparte, nogle gange kommer hun og præsentere sig som en af sine søstre. Det tager kollegerne i stiv arm, de elsker hende, så det gør ikke noget. Men denne gang har hun meldt sig syg, og de ved at hun er indlagt på psykiatrisk afdeling. De vil gøre alt for at få deres gode gamle Rose tilbage.
Naturligvis handler bogen også om mord, der er tilsyneladende en flugtbilist ude på vejene, som foreløbig har 2 – 3 liv på samvittigheden, og samtidig ser det ud som om det er en bevidst handling.
Læserne er hele tiden med, vi ved hvem bilisten er, men det gør ikke noget, det bliver historien ikke mindre spændende af og samtidig er den som sædvanligt skrevet med et humoristisk glimt i øjet, den er morsom men også spændende.
Dette er nr.  7 i serien om afdeling Q, og jeg har ladet mig fortælle, at den næste vil fokusere på Assad, det vil jeg glæde mig til.
Hvis der i kongeriget stadig skulle være en enkelt, der ikke har læst denne bog, så vil jeg sige, den er lige til hygge sig med her i juledagene. Rigtig god fornøjelse.

Jeg er vild med bogen. Den er meget spændende. Kan klart anbefales.

Jeg er halvt inde i bogen og er vild med den, som jeg har været med dem alle. Især Roses liv er interessant.

Stadig spændende læsning men slet ikke som de andre i serien . Tager lidt tid før man bliver fanget og man er lidt forvirret en stykke tid . Bliver bedre hvis man har tid til at læse mange sider af gangen , hvis man havde ferie f.eks. Lidt skuffet ,måske den for første gang bliver bedre på film .

Langt fra den sædvanlige standard for en afd. Q bog. Plottet og person galleriet er noget tyndt og slutningen er ikke væsentligt bedre.

Meget træt af de krimier der ligner hianden

Jeg syns det er en alle tideres bog. Fremragende at lytte på. Jeg var i hvert fald ikke skuffet :o)

Jeg følger med i serien fra begyndelsen og også dette sidste bind er en rigtig god krimi med de sædvanlige sympatiske personer og deres problemer. Denne gang især Roses historie.

SELFIES, er en meget spændende bog, svær at ligge fra sig når man først er begyndt, igen et mesterværk af Jussi adler-olsen, jeg glæder mig til den næste i serien om afdeling Q.

Endnu en overproduceret, overforklarende tekstproduktion. Alene måden hvorpå de tre unge piger kvæles af karikerede replikker, der runger af gammelmandsfordomme for de unges jargon og adfærd. Jussi lever alene på sin trofaste følgeskare. Teknisk skriver han bedre end de fleste, og han kender sin plotstruktur til fingerspidserne. Hvilket, beklageligvis, også er et benspænd på den lange bane. Hans bøger følger den samme fortællestruktur, og de dramaturgiske byggesten smides forudsigeligt. 

Jeg vil næste år fokusere på de yngre, mere sultne danske krimiforfattere der debuterer. Man mærker tydeligt, at de ikke hviler på et forfatterskab, der nærmest sælger sig selv. At de er tvunget til nye tankebaner og langt bedre dialoger for at fange forlagenes opmærksomhed.

Håbede at den var bedre end den forrige. Desværre var den det ikke. Har aldrig været så længe om at læse en bog.

Rigtig god bog, nu er vi tilbage ved den fængslende historie igen.
Kan næsten ikke vente på den næste bog,

SELFIES havde for mig en dobbelt oplevelse. 
Bogen er godt skrevet, men sprogbruget for fladt. Vulgære seksuelle udtryk som kun bruges af nogle unge. Bogen ville være helt fantastisk, hvis du også havde puslet med det vulgære.
Preben B.

Jeg blev skuffet; synes, at bogen var kedelig læsning ............... den mangler spænding på den måde, at jeg bare ikke kunne vente med at læse videre. Jeg havde det sådan, at jeg skulle læse den til ende nu, hvor jeg var startet, men jeg blev aldrig rigtigt underholdt, desværre. Jussis første bøger i serien var langt mere "sofistikerede".

Kanon: har aftalt med mig selv, at jeg kun må læse ca 30 sider pr dag ellers vil glæden ved bogen blive klaret på 1 dag, superbog, ligesom alle de andre Jussi har udgivet. Nancy og jeg gir 4 stjerner

Bogen starter godt og jeg glæder mig til bogen. Det var godt at lære Rose bedre at kende og det er faktisk det som bærer bogen. Resten kører efter min mening af sporet og bliver for "pjattet" desværre.

For mig var også denne bog fantastisk. Ideen om at lære Rose at kende er rigtig fin og glæder mig til den næste bog

Jeg mener at med denne Roman, er Jussi Adler kommet tilbage på sporet,   ( efter , min mening , en meget ringe 
Roman Marco effekten "   der måske bar præg af der SKULLE komme en Jussi bog det år ...
Selfie er spændende fra 1. side til slutning, hvor man holder vejret til det sidste....
Glæder mig til den roman , hvor vi får Assad historie, selvom, det vel betyder et farvel til afd. Q

SÅ tak for en god læse oplevelse
hilsen Inge Nøhr

Jeg var længe om at læse den 
synes den var kedelig og jeg tænkte ikke flere Jussi bøger. Har ikke være særlig glad for de sidste 3 bøger han har lavet. 
Måske skulle jeg prøve at læse en igen her i vinter.

Beklager - bogen svarede ikke til mine forventninger - det har taget lidt tid at komme igennem den.

Lone E.

ENDNU ENGANG VAR JEG DYBT UNDERHOLDT OG SLUGTE BOGEN PÅ 4 DAGE SELVOM DER VAR MANGE SIDER AT KOMME IGENNEM ........JEG ER FAN AF ASSAD OG HANS SPROGFORBISTRINGER SOM ER SÅ GODT UDTÆNKT.JUSSI ADLER OLSEN HAR GJORT DET IGEN ..OG JEG GLÆDER MIG TIL NÆSTE BOG OG EN BEDRING FOR ROSE     5 STJENER

Tyk bog med megen tomgang og ikke for alvor spændende. Eneste rigtig vedkommende person er Rose, som kæmper med sine dæmoner. Skal jeg læse mere i denne serie må det blive lån - jeg investerer først i Jussi Adler-Olsen igen når/hvis han skriver flere romaner á la Alfabethuset.

Endnu engang har Jussi gjort det. Denne gang var der en del flere, der lige skulle holdes styr på til start, men jeg kunne slet slippe bogen til sidst, hvor det hele bliver lidt for spændende. Jeg er vild med det fællesskab Carl, Assad, Gordon og Rose har, på trods af at de er så forskellige. Alle Assads udtryk og problemer, som det danske sprog til tider forvolder ham. Jeg kan næsten se/ høre for mig, når Assad har sagt noget og Carl kommentere på det, når det ikke er helt korrekt. Det kan ikke stoppe her, der må komme en mere. Jeg er på ingen måde færdig med afdeling Q.

Fremragende bog giver den 4 stjerner.....

Efter min mening den dårligste i serien til dato.

underholdene, men en bog der er hurtig glemt

Fremragende - ganske enkelt! Som vanligt er plottet kringlet, men samtidig let at overskue - hvis man koncentrerer sig lidt. Jussis foragt for visse befolkningsgrupper, fremstår tydelig og med rette (?), og hans "spydigheder" er tydelige og faktisk ret underholdende. Bogen er en absolut tidsrøver - MEGET svær at lægge fra sig, og heldigvis er det ikke én, man læser på et par dage. Den tar tid - og tak for det! Assad er, igen, en central figur, med hans sjove, kompetente og, til tider, lidt "malplacerede" kommentarer, men selv om Carl ikke forstår det hele med det samme, går det op i en højere enhed til sidst. En bog jeg i den grad har nydt at læse!

jeg er så forbeholden. Jussi skriver jo suverænt - og historien holder da også. Der går dog for meget social realisme i det efter min mening. Jeg elskede hans skarpt skårede KRIMINAL romaner. I Selfies føler jeg pludselig at jeg skal indvolveres i Jussi´s eget politiske univers. Det er jeg ikke helt vild med. Men, manden kan jo skrive. Ingen tvivl om det.

En helt igennem spændende bog der er svær at lægge fra sig.
Kan kun anbefales.

Det er en noget kringlet og usædvanlig historie, vi bliver præsenteret for her. Jeg har ikke været vildt imponeret over de foregående 2 bind i serien, men denne gang leverer han varen. Det er en usædvanlig spændende og velskrevet historie med et godt plot, hvor alle de løse ender samles til sidst. 

Der bliver udleveret en række tomme gæs på bistand og en kedelig sagsbehandler. Men ikke mindst spillet mellem Afdeling Q’s medarbejdere er blændende beskrevet og især Assads finurlige formuleringer bidrager til den humoristiske side af historien. Absolut anbefalelsesværdig.

ANMELDELSE af JAN FINDAL – www.findalskrimiside.dk

”Selfies” har alt det, der hører en god krimithriller til. Her er høj grad af spænding og dramatiske situationer. Spændingen skabes bl.a. ved, at man som læser ved noget, som efterforskerne i Afdeling Q ikke ved noget om. Fx er der et sted i bogen, hvor læseren ved, der foregår noget bag en dør, som Carl Mørck og Assad står foran. De ved ikke noget, og man ønsker, man kunne råbe: ”Så åbn dog den dør!”
Andre steder følger man en morder, der lurer på sit offer. Læseren ved, hvad der er i vente, men det gør offeret naturligvis ikke. Den slags intense situationer er der adskillige af. Denne fortælleteknik, suspence, kender man også fra filmens verden.
Bogen rummer masser af humor i form af de samtaler, der foregår især i Afdeling Q, men humoren er også til stede, når man hører om det, der foregår oppe i Afdeling A.
Decideret satire er der også med. Fx når det beskrives, hvordan Tv-programmet ”Station 3” ihærdigt forsøger at følge efterforskningen på nærmeste hold.
”Selfies” foregår i 2016, men der trækkes spor tilbage til fortiden, ja helt tilbage til 2. verdenskrig. Jussi Adler-Olsen formår at knytte disse handlingselementer sammen, så de udgør en sammenhæng til slut i bogen. Her kommer ”ting og sager” frem, som man måske ikke lige havde ventet.
I bogen fokuseres der især på to temaer. Det ene er Roses voldsomme kamp med sine indre dæmoner. Det andet er, hvordan en vis kategori af unge piger ved hjælp af offentlig forsørgelse forsøger at komme til at leve og gebærde sig, som de piger, man møder i realityshows og på nettet.
Beskrivelserne af Roses kamp mod dæmonerne er meget gribende og barsk. Man kan ikke undgå virkelig at komme til at føle med hende.
Også beskrivelserne af Denise, Michelle og Jazmine er præcise og skarpe. Her sidder man med den modsatrettede følelse i forhold til beskrivelsen af Rose - de er simpelthen nogle ”møgtøser”.
Den samme opfattelse af pigerne har en kvindelig socialrådgiver også. Hun beslutter sig kort og godt for at udrydde dem og andre piger af samme type. Hun opfatter det som en nødvendig mission.
Karakteristikken af socialrådgiveren, som efterhånden udvikler sig til at blive aldeles sindssyg, er godt drejet.
Carl og Assad er stadigvæk, som vi kender dem beskrevet i de tidligere bøger. De er begge dygtige efterforskere med en god portion humor. Man morer sig fortsat over deres indbyrdes snak, og når Assad har fået lidt forkert fat i det danske sprog. Et sted beskriver han en af personerne som ”en krog”. Det skulle jo have været ”en knag”.

Gordon viser sig efterhånden også som en god efterforsker og bliver mere og mere accepteret som en del af holdet. Han har det helt utrolig dårligt med, at Rose har det så elendigt, som det er tilfældet.
Efter endt læsning kan man heldigvis glæde sig til, at man stadigvæk har 3 bøger til gode i serien om Afdeling Q. I bog nummer otte er det Assads historie, der bliver afdækket. Den glæder jeg mig allerede til at læse.
Samtlige 505 sider i ”Selfies” blev slugt af en inkarneret krimifan som mig.

Carl, Assad, Gordon og Rose nu for syvende gang. Kan det virkelig passe, at Jussi kan blive ved med at koge suppe på Afdeling Q?

Ja, det kan han, og denne gang har han en gennemgående og spændende ingrediens med, der hedder satire.

Bogens bipersoner er fantastisk karikerede. Et trekløver Denise, Michelle og Jazmine, der kun venter på at blive spottet på gaden og dermed blive berømte. Mens de venter forgæves, bruger de al deres tid, på at se rigtige ud, så de alle tre ligner Barbiedukker. De har hele deres liv fået at vide, at de er så specielle, så de er for fine til ganske almindeligt arbejde.

Det eneste de faktisk er rigtige gode til, er at udnytte bistandssystemet. Da pigerne finder sammen prøver de ihærdigt på at lege en form for de tre musketerer, men alt går galt for dem, da de ikke ejer et gram af de sociale kompetencer, det kræver for at danne sociale relationer.

Disse personer er ikke svære at nikke genkendende til, og deres sagsbehandler Anne-Line, får nok af typer som dem, og beslutter sig til at behandle deres sager ”lidt” anderledes, end man er vant til.

I afdeling Q er alt som det plejer at være-næsten, for nye tip i en gammel sag sender Rose ud på dybt vand, hvor hun er nød til at vende vrangen ud på sig selv for at komme videre. Vi er for første gang inde i hovedet på Rose, og det er hård kost at fordøje, som læser. Disse passager hvor vi er Rose, er utrolig følelsesladede og hårde at læse, og her måtte jeg lige tage en pustepause, hvor jeg lige kunne få tørret mine tårer af kinderne.

Selfies er først og fremmest en thriller, som vi kender den, men den er også en satire og sjældent, nok aldrig, har en krimi fået mig til at klukke så meget af grin. Også denne her gang er Jussi kommet over de 500 sider, men efter min mening, er der intet, der bare er fyld og kunne være undværet.

Bogen er for mig et bevis på, at Jussi er i topform og slutningen viser os, vi har meget mere i vente. Så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed og glæde sig til nummer otte i rækken udkommer.

En ældre dame bliver overfaldet i Kongens Have en sen aften, i silende regnvejr. Hun bliver slået ned bagfra, med en flaske og dør af sine skader, oveni forsvinder der et stort pengebeløb fra damens taske.

Hun kommer lige fra sin datters lejlighed, hvor pengene skulle have været afleveret, men på grund af en skænderi bliver det ikke til noget.

Fremgangsmåden mordet er begået på, minder meget om en gammel sag, som Carls gamle chef Marcus Jacobsen skulle opklare for år tilbage. Efterforskningen lob dengang i ring og endte som en arkiveret uopklaret sag - lige noget for Afdeling Q, mener Marcus.

Problemet er, ved at blande en gammel og en ny sag sammen, skal Carl og co til at samarbejde med de andre efterforskere på politigården. Ingen vil arbejde sammen med Carl og følelserne er gengældt.

Rose har store psykiske problemer, hun møder kort på arbejde men må opgive. Hun kan slet ikke få tingene i sit hoved til at hænge sammen og hun ender med at splitte sin lejlighed af, og derefter lade sig indlægge på den lukkede.

Det er svært for Carl, Assad og ikke mindst Gordon at hjælpe Rose, men da de bliver inviteret hjem i hendes lejlighed, af Roses søstre, ser de hvor galt det er fat. Det går op for en meget rystet Afdeling Q at deres sekretær har det meget værre end de troede...

En kommunal sagsbehandler Anne Line, med nogle år på bagen i faget, er blevet træt af sin tilværelse. Hun bryder sig mindre og mindre om sine klienter, som stort set allesammen bare sidder på deres flade hele dagen og forventer at kommunen holder røven oppe på dem, når de for gud ved hvilken gang har brugt alle pengene.

Især de helt unge kvinder der kommer svansende i modetøj, makeup og smarte støvler, har Anne Line svært ved at håndtere. De må kunne stoppes.....

Jussi har her skrevet et mesterværk. Carl Mørk, med danmarks sorteste humor, og en assistent der ikke forstår noget af det, er tilbage.

Denne roman om afdeling Q har en hektisk intensitet, hvor rablende sindsyge, hurtige biljagter og pigebander af forskellig art er i højsæde. Da en tv-hold kommer ind i billedet og Carls chef får den geniale ide at de skal følge Afdeling Q´s arbejde, kommer der noget for lattermusklerne.

Der kører mange sideløbende historier i "Selfies" men alligevel er der en god kronologi og handlingen kører sig selv, selvom den udspilles med forskellige hovedpersoner, uden at læseren "farer vild"

Forløbet omkring Rose er eminent skrevet. I flere tilfælde må man finde papirservietterne frem for overhovedet at kunne se teksten. Det er tydelig at forfatteren har sat sig 100 % ind i den sindslidelse som Rose lider af.

Afdeling Q er tilbage og opklaringen bliver flot fordelt mellem de aktive medlemmer af denne lille specielafdeling på Københavns Politigård.

Jeg glæder mig så meget til Selfies!!!! Jeg er stor fan af Jussi, men jeg synes desværre han har fejlet med sine to sidste bøger, så nu trænger han til lidt medvind og får derfor på forhånd 5 stjerner!!! Jeg håber han på et tidspunkt læser min yndlingsbog Direktørens sekretærer, så får han i hvert fald masser af inspiration til resten af afdeling Q-serien!!!