Til fælles bedste

Danmark var under besættelsen 1940-45 et udpræget særtilfælde blandt alle tyskbesatte lande. Besættelsesmagten førte gennem alle fem besættelsesår en særlig økonomisk politik i Danmark, der skulle sikre den vigtige landbrugsproduktion. Grundlaget var, at de danske myndigheder og landbrugets organisationer i egen interesse skulle sikre maksimal produktion og effektiv kontrol med det danske forbrug af fødevarer. På den måde blev der sendt betydeligt flere fødevarer til Tyskland end forventet, samtidig med at den danske befolkning under krigen havde langt det højeste forbrug af fødevarer i Europa. Dermed var det danske landbrug og den måde produktionen blev gennemført til fælles bedste for Danmark og den tyske besættelsesmagt.

Til fælles bedste er den første tilbundsgående kulegravning af landbrugets rolle under besættelsen, og en længe efterlyst afhandling om dette stadigt ømtålelige emne.