Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En planlagt likvidering af to ledere fra den kriminelle underverden antænder en blodig bandekrig i Esbjerg.
På trods af al furoreren bliver den højtrespekterede kriminalassistent Nina Portland fjernet fra efterforskningen og i stedet sendt ud på en banal opgave. Et privatfly er forulykket ved Vesterhavet, og en passager af død af sine kvæstelser. Ninas eneste opgave er blot at ekspedere sagen rutinemæssigt, men flere omstændigheder vækker hendes mistanke om, at alt måske ikke er, som det burde.
I ”Spøgelsesfangen” tager sagen om flyulykken en dramatisk drejning, mens bandekrigen eskalerer i Esbjerg. Det viser sig, at en tophemmelig passager var ombord på flyet – en passager, der nu er sporløst forsvundet…
”Spøgelsesfangen” er skrevet af Jens Henrik Jensen, der slog igennem med trilogien ”Kællingen i Krakow”, ”Hofnarren i Murmansk” og ”Ulven i Banja Luka”.