Over 10 mio titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

Jordan B. Petersons bog 'Hinsides orden'

Vil du gerne komme kaosset og passiviteten til livs? Professor i psykologi Jordan B. Peterson giver dig i 'Hinsides orden' tolv nye regler, der kan hjælpe med, at du undgår eller affinder dig med hverdagens kaos og ikke lader dig lamme af ukontrolleret orden. Med 'Hinsides orden' følger Jordan B. Peterson op med 12 nye regler, der supplerer de forrige fra '12 regler for livet'. 

Vidste du, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på Jordan B. Petersons bøger, 'Hinsides orden' og '12 regler for livet'?

Se også

Forfattere

Romaner

Fagbøger

Bøger om personlig udvikling

Gå på opdagelse

Om bogen ’Hinsides orden’ (2021)

’Hinsides orden’ er Jordan B. Petersons længe ventede opfølger til bestseller-bogen ’12 regler for livet’, der blev solgt i mere end 5 millioner eksemplarer over hele verden.

I ’12 regler for livet’ tilbød psykologen Jordan B. Peterson en modgift til kaosset, der forefindes i livet, i form af hjælpsomme råd til at håndtere den moderne angst. Hans indsigter har hjulpet millioner af læsere, og bogens budskab har vækket genklang over hele verden.

I den længe ventede opfølger, ’Hinsides orden’, går Jordan B. Peterson skridtet videre og viser, at en del af livets mening kommer af at række ud over det, vi ved, og tilpasse os til en evigt foranderlig verden. Mens en overflod af kaos truer os med usikkerhed, fører en overflod af orden os til at miste nysgerrigheden og den kreative vitalitet.

I ’Hinsides orden’ appellerer Jordan B. Peterson derfor til at balancere disse virkelighedens realiteter – orden og kaos – og blotlægger den dybe mening, der kan findes i skæringspunktet mellem de to.

I tider med ustabilitet og lidelse minder Jordan B. Peterson os om, at der findes styrker, vi alle kan trække på. Der er i ’Hinsides orden’ indsigter lånt fra psykologien, filosofien, og menneskehedens største myter og fortællinger. Jordan B. Peterson trækker på de dyrekøbte indsigter fra gammel visdom såvel som dybt personlige lærdomme fra sit eget liv og psykologiske praksis.

I ’Hinsides orden’ tilbyder Jordan B. Peterson 12 nye principper, der vil guide læserne mod et mere modigt, ærligt og meningsfyldt liv

Om bogen '12 regler for livet' (2018)

I bogen ‘12 regler for livet’ giver professor i psykolog Jordan B. Peterson dig en række regler, der kan hjælpe dig med at undgå eller leve med kaos i hverdagen. Jordan B. Petersons ‘12 regler for livet’ er en utrolig underholdende og lærerig bog, der udstyrer dig med gode råd til, hvordan du bedst muligt griber livet an. Samtidig giver bogen dig også en stor viden om en lang række emner, du måske ikke var klar over, at du havde brug for at vide noget om. Bogen arbejder på kryds og tværs af forskellige faglige områder - Jordan B. Peterson inddrager både viden fra psykologi, antropologi, videnskab, politik og religion.  

Bogen ‘12 regler for livet’ har ligget nummer et på fagbøgernes bestsellerliste i 2018. Bogen ‘12 regler for livet’ har opnået særlig stor popularitet i lande (udover Canada) som USA, Storbritannien, Australien, New Zealand, Sverige, Holland, Brasilien samt Norge, og er blevet oversat til mere end halvtreds sprog.

Om Jordan B. Peterson

Jordan B. Peterson (f. 1962) er en canadisk forfatter, klinisk psykolog og professor i psykologi ved Toronto Universitet. I 2013 begyndte Jordan B. Peterson at lægge sine foredrag på YouTube, hvilket viste sig at være en succes – videoerne er i dag set af mere end halvtreds millioner mennesker. Jordan B. Peterson er flere gange blevet kritiseret for at tilhøre den ekstreme højrefløj, men anser sig selv som en fritænker, der både tager afstand til højrefløjens ekstremisme og venstrefløjens politiske korrekthed.

Måske synes du også om

Atomvaner
Lev mere tænk mindre
Kunsten at være f@*cking ligeglad
Når flokdyret fejler
Lær at præstere, når du skal
Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte
Machine Name: SAXO081