Du er ikke logget ind
Beskrivelse
René Dif blev kendt som den mandlige stemme og frontfigur i AQUA - gruppen, der met ét satte Danmark på popmusikkens verdenskort, solgte 28 millioner plader og påvirkede bruttonationalproduktet.
I Popdreng fortæller René Dif sin eventyrlige historie - historien om en københavnsk gadedreng der blandt andet har opnået at synge duet med Luciano Pavarotti i overværelse af Dalai Lama.
Popdreng er historien om en omtumlet barndom som skilsmissebarn.
Om det nære forhold til bedsteforældrene og de mange skiftende skoler. Om livet til søs under fjerne himmelstrøg, karrieren som DJ, kærligheden og mødet med Lene, Søren og Claus.
Om dannelsen af AQUA, verdensgennembruddet med "Barbie Girl", de mange guldplader og opslidende turneer, gruppens opløsning, livet bagefter og nu begyndelsen på en solokarriere.