Ledighed og ledighad

I de senere år har politikere og debattører bl.a. beskyldt de ledige for at være »dovne«, »klientvælgere« og »gøgeunger« med en udtalt »krævementalitet« og et omfattende »socialt bedrageri«, der lænser det danske samfund for »en halv Storebæltsbro« om året ...

I takt med vildledende og stadig grovere beskyldninger udsættes både syge og raske ledige for disciplinerende indgreb, der strækker sig fra elektrochok og pligt-medicinering til meningsløse aktive-ringsforløb og adfærdsregulerende overvågning, hvor 'kontrolgrupper' kan skride langt ind over privatlivets intimsfære.

I debatbogen Ledighed og ledighad analyserer forfatteren Rune Engelbreth Larsen et politisk normskred, der nærmer sig 1800-tallets nedsættende syn på landets borgere uden lønarbejde.

Ledighed og ledighad afdækker desuden, hvordan adskillige milliarder bruges i et system, der ikke skaber blivende jobs til de ledige, men primært har til formål at presse lønnen ned for lønmodtagerne, altimens politikerne snit for snit forringer de sociale ydelser.

Spørgsmålet er, om de mange reformers hyppige amputation og åreladning ikke som hævdet »redder« velfærdssamfundet, men i virkeligheden er i fuld gang med at tage livet af det?