Kampen om grundloven

5. juni 1999 fejres landet over 150-året for Danmarks første frie forfatning - Junigrundloven af 1849. Vi oplever i dag en kontinuitet i vor forfatningsmæssige udvikling og en række paragraffer fra 1849 er da også med få ændringer til stede i vor nuværende grundlov af 1953.

Men det var tæt ved, at vi ikke havde fået noget jubilæum at fejre. Langt hen i Den grundlovgivende Rigsforsamlings forhandlinger om den nye forfatning var det uklart, hvordan den nye grundlov kom til at se ud. Og om man overhovedet fik en ny grundlov!

Klasse- og standsmodsætningerne mellem oppe og nede, mellem besiddelse og almue, gennemtrængte forsamlingens arbejde, og den uheldige udvikling på krigsskuepladsen i foråret 1849, hvor Jylland blev besat af fjenden, kunne nok tilskynde mange til at udskyde arbejdet med den nye forfatning. Der var også stærke konservative kræfter i Den grundlovgivende Rigsforsamling, der målbevidst arbejdede på, at hele grundlovsarbejdet skulle strande i denne omgang. Dette forløb blotlægges i Claus Bjørns Kampen om Grundloven.