Homo metropolis. 1994-1999

For første gang udkommer Nikoline Werdelins tegneserie Homo Metropolis samlet i to bind.Homo Metropolis udkom oprindeligt som daglig stribe i Politiken fra 1994-2004, og uden selv at vide det lavede Werdelin den bog, som alle efterlyste: Den store danske samtidsroman. Og oven i købet Danmarks første – og uden sammenligning bedste – graphic novel.Homo Metropolis tegner et satirisk portræt af familien Danmark komplet med delebørn og bonusforældre. I øjenhøjde med sine figurer og deres laster og brister, fortæller Nikoline Werdelin fra bryllupsdrømmenes, swingerklubbernes og psykologseancernes overrumplende virkelighed.Pressen skriver:»Hvis man engang ude i fremtiden skulle ønske at vide, hvordan livet blev levet i Danmark i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, kan man dårligt finde en bedre kilde end Nikoline Werdelins tegneseriestriber.«***** – Politiken»Hvis der var noget, der hed Danmarks nationaltegneseriekunstner, så ville Nikoline Werdelin bære titlen. Og bære den smukt.«– Ekstra Bladet»Den samlede udgave af Homo Metropolis med næsten 3.000 daglige doser fra 1994 til 2004 er et hovedværk inden for dansk kultur / litteratur / tegneserie. Kærligt, ondt og gennemskuende – det er én stor fryd. Alt i fornemste streg. «– Weekendavisen»Nikoline Werdelins gamle striber gør sig ekstra godt, når de bliver præsenteret samlet. Det er som om, de er tegnet til at blive præsenteret netop pa den måde«***** – Fyens Stiftstidende»Få danske forfattere kommer så tæt på de ’moderne’ danskere som Nikoline Werdelin i ti års striber om Homo Metropolis … Homo Metropolis er et intimt portræt af danskernes særegne sprog, sædvaner, tøjstil, snobberi, fobier, nydelsessyge, af mænd med storhedsvanvid i hverdagsstørrelse og mandegale kvinder.«***** – Berlingske Tidende»Nikoline Werdelin stiller edderspændt skarpt på os alle sammen, alle os i byen. Og det ergodt at få serien samlet, for mens alle talte om den store samtidsroman, stykkede hun densammen, stribe for stribe. Det er så godt, at det gør ondt.«***** – Jyllands-Posten