Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"For barnets bedste" er Line Tolstrup Holm og Stine Bolthers første krimi om historikeren Maria Just, som bliver involveret i efterforskningen af et bestialsk mord og dets forbindelse til et dystert kapitel i Danmarks historie.
På politimuseet i København møder vi i ”For barnets bedste” historiker Maria Just, der er i færd med at tilrettelægge en udstilling om uopklarede mordsager gennem 100 år. Imens bliver Røde Kors’ generalsekretær fundet myrdet på opsigtvækkende vis og med et gådefuldt tegn indridset i korpusset. Sagens to efterforskere Mikael Dirk og Frederik Dahlin er rådvilde, mens både toppolitikere, medierne og politiledelsen presser på for at få et gennembrud i sagen. I Marias arbejde falder hun tilfældigt over en forbindelse mellem mordet på generalsekretæren og et uopklaret dobbeltdrab i Hellerup for mere end 50 år siden. Pludselig befinder hun sig midt i efterforskningen, der trækker tråde til Danmarks magtfulde elite og mørke begivenheder i Danmarkshistorien.
Makkerparret Line Tolstrup Holm og Stine Bolther indleder på medrivende vis deres serie om Maria Just i "For barnets bedste", som med sin forening af historiske detaljer og intense krimielementer er blændende læsning.