Den kloge kone fra Kvindehuset

Vi er i slutningen af 1800-tallet, blandt landarbejdere på nordfyn. Romanen udspiller sig i tidsrummet frem til ca. 1950. Karoline vokser op i huset på Pilegårdsmark, tæt knyttet til især mormor Karen. Karoline er en ”bitte spurv”, og mormor Karen ved, hun vil få svært ved at klare det hårde fysiske arbejde på de omliggende gårde, der er den eneste mulighed for beskæftigelse.  Derfor vil det være godt, hvis Karoline kan supplere indtægterne ved at ”lægge en stjerne” for folk. 

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.”

Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. 

Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. 

I romanen, der indeholder en del historiske  markører, optræder både Thit Jensen, Stauning og Morten Korch, som besøger Karoline i kvindehuset kort før sin død.