Michael Hardinger startede sammen med Michael Bundesen Shubidua for 40 år siden. De har solgt hundredetusindevis af plader og optrådt for millioner af glade danskere. I år er det 40 års jubilæum og "Dinger" som han kaldes, ser tilbage på et liv i A-dur. Som han siger : alle gode sange... Læs mere er skrevet i A-dur. Bogen fortæller sjove anekdoter om et af Danmarks mest populære orkestre gennem tiderne, men det er også Hardingers egen personlige historie om et særdeles underholdende liv. Bogen er rigt illustreret med billeder fra e lang lang karriere. Læs mindre
Musikeren Michael Hardingers (f. 1948) personlige beretning om 40 år i popbranchen - fra han startede som helt ung, over successen i Shubidua og til soloprojekterne. Desuden beskriver han bl.a barndommen, perioden hvor han boede i Californien samt passionen for at samle på brugte biler og renovere gamle huse.
"Michael Hardinger har skrevet en bog. Det er ifølge ham selv første gang, og det bliver muligvis også den sidste, at han skriver en bog. Bogen er skrevet i tale-sprog, sådan som Hardinger fortæller. Det betyder, at der er en del regi-bemærkninger for hver gang, han fortæller. Det er meget sjovt i begyndelsen, men bliver lidt trættende i længden. Årene i Shubidua fortælles der selvfølgelig om. Det har trods alt været Hardingers liv i 25 år, siden han opgav sin tilværelse som rejseguide for at hellige sig musikken på fuld tid. Han fortæller om orkestrets første år, om succesen der kom bag på alle medlemmerne, men også om vanskelighederne ved at holde en succes kørende og ikke mindst konflikterne omkring udviklingen af den musikalske linje, der førte til Hardingers brud med Shubidua efter sommerturneen i 1997. Sprogmæssigt er bog skrevet, så man har fornemmelsen af, at Michael Hardinger sidder og fortæller. Han gør også opmærksom på i indledningen, at enhver dansklærer uden tvivl vil bemærke, at sproget ikke altid er velformuleret, ligesom kommafejl og fejl i tegnsætningen flyder i en lind strøm. Sådan er det bare, for det er Hardinger-stil! Udover billeder og private fotos krydres bogen også med små, sjove tegninger, tegnet af Hardingers kæreste. Bogen kan let læses som godnatlæsning i løbet af en ferieuge. Sætningerne er korte og sproget nemt. Bogen efterlader et indtryk af en mand, som hele tiden har forstået at leve livet og forfølge sine passioner og drømme. En mand som er rodløs, hvilket må formodes at være et arveligt gen, Hardinger har arvet fra sin far, der som ansat i et rejsebureau konstant var på rejse i Europa. Som barn drømte Michael Hardinger om at blive læge, men den drøm blev ændret radikalt, da han sammen med en skolekammerat oplevede The Beatles spille i KB Hallen den 4. juni 1964. Den dag blev Hardingers skæbne beseglet. Han vidste nu, at han skulle være musiker, og siden anskaffelsen af den første guitar og de første spillelektioner, gik det slag i slag. I bogen får man beretningen om den kedelige tid som kontorelev i Plumrose, de sjove år som rejseguide, opstart af bandet Passport og mødet med Michael Bundesen, der førte til dannelsen af Shubidua. Shubidua var en gimmick i et DR-radioprogram en søndag, men "Fed Rock" fik alle lytterne til at efterspørge, hvor man kunne købe en plade med det orkester. Så måtte Passport tage permanent navneforandring til Shubidua, og bandet fik succes fra begyndelsen, da 100.000 danskere købte shubbernes første album. Man får historien om tilblivelsen af nogle de store hits. Blandt andet om hvordan Hardinger kom på teksten til Shubiduas største hit, "Vuffelivov", der blev en sand landeplage, ligesom Hardinger glad fortæller om, hvor sjovt gruppens medlemmer havde det under indspilningerne af filmen "Den Røde Tråd", der blev en buldrende fiasko både blandt anmeldere og biografgængerne. Man kunne godt ønske, at Hardinger som gruppens ankermand sammen med Michael Bundesen ville have fortalt mere uddybende om de konflikter, som førte til splittelser medlemmerne imellem, men det sker ikke. Der er en vis blufærdighed her, som man ikke kommer ind på. Lidt ærgerligt, for dem der køber disse erindringer må være Shubidua-fans. Bag i bogen ser man et foto af den nu 69-årige Michael Hardinger (2017), der sidder tilbagelænet i sin sofa, lidt tung af alder, men stadig rockmusiker af hjertet. Sådan fornemmer man ved at læse "40 år i A-dur" at Michael Hardinger er. Det skal være sjovt at leve og virke, og det har det også været igennem 40 år. Blodet dunker i din krop, rocken holder aldrig op. Tak for sangen Michael Hardinger."
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.