Zarinaens datter

 I juli 1918 blev Nikolaj den 2, Ruslands sidste zar, ført ned i en kælder og skudt af bolsjevikkerne sammen med sin kone og fem børn. Den tragiske begivenhed har optaget mange mennesker lige siden, og der er ofte gået rygter om, at en eller flere af Romanov’erne skulle have overlevet. Som oftest er det den yngste af de fire yndige døtre, der påstås at være set eller leve et eller andet sted i Europa, men i denne roman er det Tatiana, den næstældste, der fortæller historien. ”Zarinaens datter” starter i 1989, hvor den ældre, canadiske dame Doria Gradov beslutter sig til at fortælle sine børn og børnebørn sit livs hemmelighed: I virkeligheden er hun Tatiana Romanov, zarens næstældste datter, der i sidste øjeblik undslap med hjælp fra sin elskede Michael. Hun lever et ganske almindeligt middelklasseliv, men er opvokset i en pomp og pragt, som det er svært at forestille sig. Hendes fortælling starter i 1904, da hun er seks år gammel, og følger hende og den grundlæggende lykkelige familie igennem deres sidste år. De lever et beskyttet og misinformeret liv, overbeviste om folkets kærlighed og uvidende om den nød og elendighed, der udspiller sig på deres dørtrin. Deres uvidenhed bliver fatal, og helt galt går det, da Zarinaen i desperation over den eneste søns blødersygdom sætter sin lid til den dæmoniske og forhadte munk Rasputin. Det ene valg forkerte valg efter det andet fører langsomt, men sikkert, familien mod ødelæggelsens afgrund …