Yes, det er coolt

Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk

Sprognævnets konferenceserie bind 6 indeholder artikler der på forskellig vis belyser den fremmedsproglige påvirkning af dansk.

Baggrunden for udgivelsen er den konference som afsluttede forskningsprojektet Yes, det er coolt. Den fremmedsproglige påvirkning af dansk, som har været et centralt projekt for Sprognævnet siden starten af 2017.

Projektet udspringer af det nordiske forskningsprojekt Moderne Importord i Sprogene i Norden, og i rapporten findes der derfor beskrivelser og diskussioner af begge projekter og deres teoretiske og metodiske grundlag, ligesom man finder en artikel hvori hovedresultaterne af projektet Moderne Importord i Sprogene i Norden diskuteres og perspektiveres.

Hovedpointen med forskningsprojektet og rapporten har været at belyse den fremmedsproglige – det vil først og fremmest sige engelske – påvirkning af dansk i dag. En central term for projektet har været moderne importord, der defineres som alle ord der er kommet ind i dansk fra andre sprog efter 1945. I rapportens artikler dokumenteres mængden af moderne importord dels ved hjælp af en stikprøve fra 3 forskellige aviser fra samme dato i 2016, dels ved hjælp af en analyse af frekvensen af de mest hyppige af de fundne importord i et større aviskorpus. I den forbindelse findes der også en artikel om forskningsværktøjet Tidslinjen, der kan illustrere ords og ordforbindelsers frekvens over tid.

Derudover analyseres mængden af moderne importord i forskellige ordbøger (Retskrivningsordbogen og Nye ord i dansk 1955 til i dag) og i den mest centrale del af ordforrådet, nemlig kerneordene. På den baggrund kan det konkluderes at den fremmedsproglige påvirkning af det undersøgte skriftsprog er meget begrænset.

Desuden finder man artikler om hvordan importord tilpasses det danske sprogs struktur, og om hvor mange såkaldte særskrivningsfejl man finder blandt importordene.

Rapporten indeholder også diskussioner og beskrivelser af hvad der forstås ved engelske lån (eller anglicismer), og hvordan man trækker en grænse for hvad der skal tages med i en ordbog eller en database, og hvad der ikke skal. På den måde bliver der trukket tråde til det internationale forskningsnetværk GLAD (Global Anglicism Database), hvor man netop indsamler forskellige typer af engelske lån i forskellige sprog. Endelig indeholder rapporten også et historisk tilbageblik i form af en artikel om danske importord før 1300 og deres efterliv i nutidsdansk.

Rapporten indeholder følgende artikler:

Margrethe Heidemann Andersen: Hvad er moderne importord? Om de metodiske og teoretiske overvejelser bag excerperingen af moderne importordMargrethe Heidemann Andersen: Moderne importord i danske aviserPhilip Diderichsen: Moderne importord over tid i høj opløsningPhilip Diderichsen: Tidslinjen: Dansk Sprognævns n-gram-viewerMargrethe Heidemann Andersen: Moderne importord i retskrivningsordbøgerneJørgen Nørby Jensen: Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dagHanne Ruus og Jørgen Schack: Genstridige kerneord. Bestemmelse af kerneord i materiale fra 1970-74 og fra 2012-16Jørgen Schack: KerneimportordHenrik Gottlieb: Danske anglicismer i GLAD-projektetPia Jarvad: Tilpasning af moderne importord til danskMargrethe Heidemann Andersen: Særskrivningsfejl blandt moderne importordMargrethe Heidemann Andersen: Afløsningsord eller direkte lån?Helge Sandøy: Prosjektet Moderne Importord i Språka i NordenHanne Ruus: Danske Importord før 1300 – deres efterliv i nutidsdansk