Ustyrlighedens paradoks

I Danmark har uddannelsesfeltet som opdrag at (ud)danne til og gennem demokrati. Vi ønsker individer, der ikke kun har egne særinteresser, men også fælles anliggender for øje. Individer, som er i stand til at overskride sig selv i ‘højere’ og ‘større’ fællesskaber, hvor mødet med andetheden og de andre bidrager til at udvide den enkeltes sanselige, emotionelle og intellektuelle erfaringshorisont.

Demokrati som livs- og styreform og demokratiske dannelsesprocesser, sådan som de finder sted i leg og andre praksisser, har afgørende betydning for vores omgangs- og samværsformer i og uden for uddannelsesfeltet. Forfatterne har haft en række samtaler herom med digteren Søren Ulrik Thomsen, undervisningsminister Merete Riisager, uddannelses- og undervisningsordfører Jakob Mark, ordfører for skoler og ungdomsuddannelser Carolina Magdalene Maier, professor Lars-Henrik Schmidt, professor Henrik Kaare Nielsen og lektor Nikolaj Nottelmann.

Med afsæt i disse samtaler peger forfatterne på, at den neoliberale ideologi, der sætter sig igennem overalt i vores samfund og efterhånden gennemsyrer uddannelsesfeltet, ikke er forenelig med dannelse og demokrati. Det repræsentative demokrati har en tendens til at gå neoliberalismens ærinde ved hovedsageligt at tjene oligarkers og plutokraters interesser, hvorved risikoen for at underminere demokratiet indefra øges.