Du er ikke logget ind
Beskrivelse
TrulleRulle er en lille, forældreløs trold, som bliver drillet af de andre trolde. Men den første nissedag bliver det for meget for ham. Han stikker af, og det er begyndelsen på en hel ny tid i hans liv: Han kommer til nissernes landsby, hvor nisserne tager ham til sig. Her oplever han julen for første gang, og alle de ting, der hører med. Sammen med TrulleRulle bliver læseren ført gennem en mængde hyggelige juletraditioner. TrulleRulles Juleeventyr er den kun 17-årige Sonja Kjeldsmarks forfatterdebut med et 24 dages sødt juleeventyr velegnet til oplæsning for små som større børn og selvlæsning for de 10-13 årige med fokus på tolerance overfor hinandens forskelligheder. Bogen handler om venskab, familie og jul - og om at finde sin egen vej i livet, når man står med et ben i to forskellige kulturer. Samtidig berører eventyret emner som ´hvorfor tror vi?´, ´hvad er forskellen på jordens forskellige væsener?´ - og ´hvorfor holder vi jul?´Alt i alt er det en bog, der rører hjertet på mere end én måde og er med til at gøre julen til noget helt særligt.