Tøger

Da Tøger Seidenfaden døde den 27. januar 2011, reagerede tusindvisaf mennesker med spontan, ægte sorg. Født folkelig var Tøger bestemtikke. Han talte som en overklassedansker og var belæst som få. Oghan måtte bære rundt på et prædikat som arrogant det meste af sit liv.Men Tøger brugte sin begavelse, sit oratoriske talent og sit instinkt tilat værne om de værdier, der ligger i begreber som menneskerettigheder,frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder. Og han huggedetil, hver gang det blev uanstændigt. Han brugte den frie presse til ligepræcis det allervigtigste, man kan bruge den til.Tøger var oprindelig tænkt som en bog om den seneste generationsmest markante og kontroversielle debattør. Den er blevet til et portræt– et stort livsportræt – af et dybt, ærligt og sjældent engageret menneske,som ikke taler mere. Bogen er baseret på samtaler med Tøgerog mange andre siden efteråret 2009. Kort inde i forløbet blev Tøgersyg. Men samtalerne fortsatte, og de sidste blev gennemført få dage,før han døde.Tøger havde respekt for individet, for friheden og for værdigheden. Hanviste sin respekt ved at slå ned på racisme og fremmedhad. Ved at harceleremod urimeligheder og undertrykkelse. Ved at tale uanstændighedenmidt imod. Lag for lag skrællede han sig i samtalerne gennemsit – og vores – liv fyldt af magthavere, skæbner, absurditeter og mødermed primitiviteten, magtarrogancen og mangelen på ordentlighed. Oghold kæft, hvor lå der meget snavs tilbage i den store røde hjørnesofa ihjemmet på Emmasvej. Men også en masse kærlighed. Til livet og sinemedmennesker.Fil størrelse: 895823 KBIndlæst af: Stig Andersen