Tilløb til Bibelen 2036

Tilløb til Bibelen 2036 stiller nogle af de spørgsmål, som det kan være oplagt også i menighederne at tage op til drøftelse i forbindelse med en ny autoriseret oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. For en ny oversættelse behøver ikke kun at være en sproglig ajourføring.

Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.

Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler.

Bogen har et forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.