Teltmageren fra Tarsus

"Jeg Paulus, førhen kaldet Saulus, er en jødisk mand, søn af Severus ben Cornelius, romersk statsborger..."

Sådan præsenterer apostlen Paulus sig i romanens første kapitel. Derpå følger vi ham gennem barndommen i Tarsus, studierne hos den lærde rabbiner Gamaliel i Jerusalem og forfølgelsen af tilhængerne af "nazaræeren".

Da sker det, der gør Saulus til hedningemissionæren Paulus: Kristus, som han  forfølger, viser sig for ham i Damaskus. Paulus begynder sine talrige rejser, hvor han forkynder evangeliet og danner kristne menigheder, før han ender sine dage i Rom.

Sådan lyder den ydre historie i korte træk. Men hvem var denne jøde, som blev kristen uden at frakende sig sin jødiske identitet? Denne mand, hvis selvbevidsthed kun overgås af hans stadige fremhævelse af egen ringhed? Hvordan var forholdet mellem ham og de kristne ledere i Jerusalem? I Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente fortælles der om Paulus' virke, og gennem Paulus' breve kan man få et vist indtryk af hans personlighed. Men ved at give sin roman form af en selvbiografi kan forfatteren Benny Adriansen præsentere sine læsere for et sammenhængende billede af en af Det Nye Testamentes mest sammensatte personligheder og hans stadige kamp for at leve op til sit kald.