Tapas

- Klassiske spanske opskrifter

  • Denne udgave
  • Bog, hardback
  • Dansk
  • 228 sider

Beskrivelse

Danskerne har taget den spanske tradition med at spise tapas til sig. Mange af os har stået ved en bar i Andalusien og spist de lækreste, farverige og smagfulde små retter og drukket en kold fadøl eller et glas vin til. Tapas er små serveringer, men det er også en kultur og en livsstil, der er umiskendelig spansk.

Tapas varierer fra region til region. I Baskerlandet betegnes tapas som pintxos og er fingermad bestående af brød med noget lækkert ovenpå, og det hele holdes sammen af en tandstikker. Andre steder i Spanien kaldes brød med noget ovenpå, men uden tandstikkeren, for montaditos.

Men uanset om de kaldes tapas, pintxos eller montaditos, så er det den uformelle måde, de serveres og spises på, der gør de her små bidder synonyme med en afslappet og positiv atmosfære omkring det at spise og drikke. Og spanierne har udvidet konceptet med de små retter, så det både er en social begivenhed og en gastronomisk kunstform.

Denne bog indeholder 100 opskrifter på klassiske spanske tapasretter. Udover opskrifter og fotos indeholder bogen en række historier om tapaskultur, spansk vin, verdens bedste skinke, sherry og meget mere.

”Per H. Jacobsen har stor viden om Spanien, spansk kultur, gastronomi og vin, og netop den viden gør, at ’tapas’ er mere end en kogebog. Du kommer et spadestik dybere og får også indsigt i tapaskulturen, og hvordan den er i konstant udvikling. ’tapas’ er både en samling af inspirerende opskrifter og en miniguide til tapaselskeren.” Spain by Hanne

”Til madentusiaster og læsere med interesse for Spanien … I bogen er der samlet opskrifter – næsten alle med fotoillustrationer – med forskellige tapas fra spansk madkultur, kategoriseret efter ingredienser og geografi. Undervejs er der miniguides om blandt andet spansk vin, sherry, ’verdens bedste skinke’ og tilbehør … Opskrifterne er lækre og nemme at følge, og det er interessant at læse de informationsspækkede tekster om for eksempel spansk skinke.” Bibliotekerne

Per H. Jacobsen er arkitekt, forlægger og autodidakt kok. Han er forfatter til flere kogebøger, vin- og madanmelder og har stor erfaring med og viden om Spanien, spansk kultur, gastronomi og vin.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal228
  • Udgivelsesdato26-05-2023
  • ISBN139788793783577
  • Forlag EC Edition
  • FormatHardback
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt624 g
  • Dybde2,5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    17,7 cm
    24,8 cm

    Findes i disse kategorier...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Studie. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO082