Tabte forbindelser

Vi står i Vesten over for en potentiel epidemisk udvikling i depression og angst hos den almene befolkning. Hvorfor – og hvad vi kan gøre? New York Times-bestselleren 'Tabte forbindelser' er en gribende og smertefuld, men også grundresearcheret, indigneret og kraftfuld undersøgelse af, hvad vi tror, vi ved om depression og behandlingen af den. Hvorfor er den så fejlbehæftet – og hvad kan vi faktisk gøre i stedet?

Vi står over for en global sundhedsmæssig katastrofe. Og det drejer sig ikke  om corona. Aldrig har så mange mennesker været deprimerede eller angstfulde: WHO forudsiger, at når vi når til 2030 vil depression udgøre den største sundhedsfaglige byrde globalt set – og det er blandt alle sygdomme. Men hvorfor oplever vi denne epidemi af fortvivlelse? Handler det kun om neurale forbindelser? Og hvad kan vi gøre?

Videnskabsjournalist Johann Hari har selv kæmpet med depression og været på antidepressiver. Og 'Tabte forbindelser' er en personligt drevet bog. Vi har vænnet os til at betragte depression som en kemisk ubalance i den enkelte hjerne, der behandles bedst med medicin – men når vi ser på de egentlige resultater af de studier, der findes af medicinens effekt, er den påfaldende lille, og når vi ser nærmere på, hvordan depression udvikler sig i vores samfund i dag, forekommer det dybt usandsynligt, at det udelukkende kan forklares ud fra individuelle hjerner.

Hari rejser i 'Tabte forbindelser' verden rundt og taler med de forskere, der ved mest – og han kommer frem til ni årsager til depression. Nogle biologiske, resten samfundsmæssige. Ni årsager, der samtidig kan være svaret på, hvordan vi redder vores samfund fra at blive fuldt ud defineret af depression i det 21. århundrede.