Svagstrøm i stærkstrøms institut

Kan man udgive et kladdehæfte fra en elektrikerstuderende? På bagsiden af digtsamlingen Svagstrøm i Stærkstrøms institut skriver Nikolaj Lund G., at det er nøjagtig, hvad hans debutdigtsamling er:

"I første lektion gik det op for mig, at den uddannelse jeg havde valgt ikke interesserede mig. Men da jeg nødig ville undvære SU-støtten til min husleje, og ikke havde det godt med at være en samfundsnasser, sagde jeg til mig selv, at statsstøtten transformerede sig fra uddannelsesbidrag til ufrivillig kulturstøtte."

Bogen udfolder sig på det ternede papir som digte, arbejdstegninger fra elektrikeruddannelsen og doodles og tegninger.

De senere mange år har digtningen har en tendens til at bevæge sig bort fra den virkelighed, den skildrer. Digtningen stemme er blevet mindre og mindre samfundsrelevant i pagt med at den samfundskritiske samtale bliver mere og mere marginaliseret og den samfundskritiske digtning ofte har et apokalyptisk præg og registrerer forfaldet som det sanses, føles og opleves.

Nikolaj Lund G. vælger ikke den bedste af alle verdener og skriver digte, der lukker ham ude fra sin uddannelses virkelighed – han lader de to livsrum smelte sammen til et. Også sprogligt når digtene sanser ved hjælp af begreber fra den elektromagnetiske naturvidenskab.