Steppen

Bog
  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • 144 sider

Beskrivelse

På den endeløse sydrussiske steppe nær det nuværende Ukraine er den niårige dreng Jegorusjka på vej hjemmefra, til skolegang og et ukendt liv i en fremmed by. Hans morbror, en driftig handelsmand, er på vej mod det Azovske hav og har modstræbende lovet sin søster, der er enke med kun det ene barn, at få knægten bragt frem. Med på den lange rejse er også en skikkelig gammel præst. På rejsen ­­– hvor han det meste af tiden ligger oven på et højt læs uldballer ­– gennemlever Jegorusjka hjemve, angst, undren og sygdom og møder de voksnes mysterier, skæbner og omsorg. Men hovedpersonen i 'Steppen' er steppen selv, dens himmel, dyr og planter, voldsomme hede, uvejr, fare, skønhed, dens uendelighed og uransagelige vemod. 

Anton Pavlovitj Tjekhov (1860-1904), hvis farfar var livegen, blev født i steppebyen Taganrog ved det Azovske hav som søn af en købmand, der gik fallit da Tjekhov var 16. Han læste medicin i Moskva og arbejdede som læge inden han helligede sig litteraturen. 'Steppen. Historien om en rejse' (1888) er Tjekhovs første store seriøse værk efter at han igennem 1880’erne – en trist og reaktionær periode i Rusland – havde skrevet hundredvis af små humoristiske historier til pressen for at forsørge sig selv og sine søskende og forældre. Sin ’slave-baggrund’ vristede han sig ud af hele livet. Tjekhov forblev i sine værker kølig over for sin samtids omdiskuterede spørgsmål og ideologier, men hans knappe, diskrete og empatiske prosa viser en stærk skønhedssans og blid melankoli. Tjekhov var i alt Dostojevskijs modsætning, men de to førte i samme grad den russiske litteratur ind i modernismen. Tjekhov kom til at spille en stor rolle i det tyvende århundredes europæiske og amerikanske litteratur og har stærkt inspireret blandt andre Ernest Hemingway, Raymond Carver og Alice Munro. Hans sene dramatik, 'Mågen', 'Onkel Vanja', 'Tre søstre' og 'Kirsebærhaven', havde til at begynde med ikke succes i Rusland på grund af misforståede opsætninger, men i dag er Tjekhov den næstmest opsatte dramatiker i verden efter Shakespeare.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal144
  • Udgivelsesdato28-09-2023
  • ISBN139788797329764
  • OriginaltitelСтепь. История одной поездки
  • ForlagUkendt
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogRussisk
Størrelse og vægt
  • Vægt201 g
  • Dybde1,5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    12,2 cm
    18,6 cm

    Findes i disse kategorier...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO080