Serampore - Da Danmark bragte Bibelen og teen til Indien

De var nordmænd – stærke i tro og handling. Af Kongen over Danmark-Norge var de i 1700-tallet sendt til Indien på den anden side af kloden for at sikre Tvillingrigets interesser.
Navnene: Ole Bie og Jacob Krefting.
Gennem et halvt århundrede regerede de som konger i kolonien Frederiksnagore – eller Serampore, som hurtigt blev den skandinaviske version af det lokale stednavn på landsbyen ved Ganges-bifloden, Hugli.
Her – langt fra Konge, Kompagni og almindelig kontrol – traf de løbende beslutninger, som kunne tjene både riget og egne lommer. I den florissante tid var stedet en ren guldgrube. Enorme formuer blev skabt gennem handlen i og med Bengalen. Formuer, der i København og Christiania blev omsat til prægtige palæer og på Amalienborg Slotsplads til en af verdens fineste rytterstatuer.
I det lille stykke Danmark-Norge kunne den til enhver tid siddende chef til englændernes irritation og til tider vrede give asyl til både skyldnere og missionærer. 
Det sidste fik betydning for det moderne Indien. For mens kun få i dag husker Guds disciple i hovedkolonien, Trankebar, langt derfra, så har missionærerne fra Serampore sat så markante fodaftryk, at de også fik betydning for det moderne