Røntgen

Daniel Boysen har tidligere udsendt både en roman og digte. Nu udkommer hans første bog på Det Poetiske Bureaus Forlag, digtsamlingen Røntgen. Det er en stor digtsamling, på flere måder. Dels er den på næsten 160 sider, dels har den de store billeder på livet i fokus – som når udtrykket “det eneste sikre i livet er døden” bliver udvidet til at omfatte også livet selv.

 

Livet er; at forandre ridserne i bjergene 

eller undergang

 

kun to ting er sikre: at leve, at dø

der vil altid være en slags sommerlys

 

i dine øjne fordi de altid er nye

 

Som titlen siger, har samlingen en form for gennemlysning som tema. Nogle gange er det havet, nogle gange landskabet, eller luften eller tiden eller fysikkens univers som gennemlyses. Eller bare etageejen-dommen, som når fortælleren ligger søvnløs og alting i huset høres i hans drømmeløse tilstand:

 

I en søvnløs feber ser jeg noget

gøre sig fast i sprækkerne

 

gule pletter bløder bag solen

 

der er fest i etagen nedenunder

deres stemmer lyder milde

 

dine bryster slår mod min kind

 

Hele tiden er det kærligheden som forløser bevægelsen for digtenes fortæller. Kroppen, den elskede, hendes hår, når de danser, kysset, brysterne som billede på livets selv. Det er dét, der skaber gennemlysningen og forener elementerne:

 

Ethvert kys er et vulkanudbrud

 

sådan kan nye øer opstå

med bjerge, regnskove og liv

 

og en flod i retning mod havet