Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Uhyrernes hav" er andet bind i den fantastiske serie om drengen Percy, hvis far er havguden Poseidon.
Efter et begivenhedsløst skoleår på sin skole i New York glæder Percy sig til sommerferien. Han glæder sig til at tilbringe sommeren i Halvblodslejren sammen med sine venner og alle de andre halvguder. Hans kedelige og rolige hverdag bliver dog pludseligt afbrudt under en almindelig omgang høvdingebold, da et hold grimme kannibalgiganter dukker op.
Hurtigt efter opsøger Annabeth Percy med slemme nyheder med fra Halvblodslejren: de magiske grænser er blevet forgiftede. Hvis ikke de finder en kur hurtigst muligt, er alle halvguderne i livsfare.
"Uhyrernes hav" er den spændende fortsættelse til "Lyntyven" i ungdomsserien om Percy Jackson og olymperne.