Rækkefølgen på Liza Marklunds bøger

Liza Marklund er forfatteren bag den populære serie om den ihærdige, svenske journalist Annika Bengtzon samt en ny trilogi - Polarcirkeltrilogien - om politibetjenten Wiking Stormberg. Det kan være svært at finde rundt i serierne, da enkelte af bøgernes titler ikke er oversat direkte.  Vi har på denne side samlet de allervigtigste informationer om Liza Marklunds bøger samt en rækkefølgeoversigt over bøgerne på både dansk og svensk.

Klik dig ind på den enkelte titler og læs mere om bøgerne. Du kan også læse andres anmeldelser af bøgerne, og føje dem til din favoritliste, så du altid kan vende tilbage til dem senere. 

Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium får Liza Marklunds bøger med rabat?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Krimier 

Rækkefølgen på Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi på dansk

1. Polarcirklen (2021)

2. Mosen (2022)

3. Stormbjerget (2023)

Rækkefølgen på Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi på svensk

1. Polcirkeln (2021)

2. Kallmyren (2022)

3. Stormberget (2023)

Nyeste bog i Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi, 'Stormbjerget' (2023)

'Stormbjerget' er tredje og afsluttende bog i Liza Marklunds populære Polarcirkeltrilogi om politibetjenten Wiking Stormberg. 

Wiking Stormbergs kone er forsvundet, og da et lig bliver fundet i mosen omkring Kallmyren, tror man at der er tale om hendes lig. Det viser sig dog at være en mand, der gennemboret af en pæl gennem brystet, åbner op til en rædselsvækkende historie. 

I arbejdet med opklaringen, bevæger Wiking sig længere og længere ind i sin egen familiehistorie, der gemmer på mystiske hemmeligheder og drab. 

Har du læst de to foregående bøger i trilogien, 'Polarcirklen' og 'Mosen', kan du godt glæde dig til at få afsluttet historien i denne nervepirrende sidste bog. 'Stormbjerget' udkommer d. 27. oktober, og kan allerede forudbestilles nu! 

2. bog i Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi, 'Mosen' (2022)

'Mosen' er anden bog i Liza Marklunds Wiking Stormberg-serie - Polarcirkeltrilogien - der byder på en fængende og selvstændig fortsættelse af 'Polarcirklen'. 

I 'Mosen' kommer læseren helt tæt på politibetjenten Wiking Stormberg, da hans egen familietragedie danner ramme for krimiens handling. I 1990 forsvinder Wikings kone, Helena, og efterlader en seddel, hvor der står, at hun er gået ud i moseområdet for plukke bær og har afleveret deres ældre søn Markus hos Wikings mor. Sedlen underskriver hun med sin unikke signatur, der ligner en stjerne formet efter hendes efter Markus' fødsel. Det bliver det sidste, Wiking hører fra Helena... Indtil videre.

30 år efter sørger Wiking stadig over tabet af sin kone. Familien antager, at hun er død, men da Markus pludselig modtager et brev, der er underskrevet med den specielle stjerne, bliver de i tvivl. Er Helena måske stadig i live? Og hvem har sendt brevet?

Læs med i Liza Marklunds anden bog i Wiking Stormberg-serien, 'Mosen', hvis du tør at finde ud af, hvad der er sket med Helena. Det bliver en nervepirrende og dyster læseoplevelse, men er du en hardcore krimilæser, vil du elske Liza Marklunds krimiplot, som er detaljeret og uden filter.

Foretrækker du at lytte? Klik på knappen, og få en gratis lytteprøve på 'Mosen' som lydbog

Om Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi

Hvis du ikke kan få nok af krimier, der byder på bestialske mord og mørke hemmeligheder, så er Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi en oplagt samling bøger at give dig i kast med.

Serien følger politibetjenten Wiking Stormberg, der arbejder i den lille norsvenske by Stenträsk. Umiddelbart vil man tro, at politiarbejdet i den lille by er meget stillestående, men Stenträsk overrasker. I seriens første bog 'Polarcirklen' må Stormberg f.eks. stå for efterforskningen af et grusomt mord, der ryster hele byens lokalbefolkning. En pige er blevet fundet nøgen, halshugget og muret inde i et brofundament, og Wiking Stormberg må opklare det chokerende mord.

Liza Marklunds Polarcirkeltrilogi består af tre bøger, der alle har Wiking Stormberg som hovedkarakter. Bøgerne indeholder hver deres selvstændige handling, så man behøver ikke at læse bøgerne i rækkefølge. Vi anbefaler dog, at man læser alle tre bøger, hvis man gerne vil have et mere indgående kendskab til Wiking Stormberg. 

Fortrækker du at lytte til dine krimier? Få en gratis lytteprøve på den første bog i serien 'Polarcirklen' som lydbog her

Rækkefølgen på Liza Marklunds Annika Bengtzon-serie på dansk

1. Nedtælling (2000)

2. Hedebølge (2000)

3. Paradiset (2001)

4. Primetime (2002)

5. Røde ulv (2003)

6. Nobels testamente (2006)

7. Livstid (2007)

8. En plads i solen (2008)

9. Sort hvid (2011)

10. Noras bog (2013)

11. Jernblod (2015)

Herudover den selvstændige julekrimi med Annika Bengtzon i hovedrollen:

12. Brændtyven (2009)

Rækkefølgen på Liza Marklunds Annika Bengtzon-serie på svensk

1. Sprängaren (1998)

2. Studio Sex (1999)

3. Paradiset (2000)

4. Primetime (2002)

5. Den röda vargen (2003)

6. Nobels testamente (2006)

7. Livstid (2007)

8. En plats i solen (2008)

9. Du gamla, du fria (2011)

10. Lyckliga gatan (2013)

11. Järnblod (2015)

Herudover den selvstændige julekrimi med Annika Bengtzon i hovedrollen:

12. Vedtjuven (2009)

Liza Marklunds nyeste bog i Annika Bengtzon-serien, Jernblod (2015)

'Jernblod' er den nyeste og sidste bog i Liza Marklunds populære serie om journalisten Annika Bengtson. 

I 'Jernblod' må Annika Bengtzon håndtere flere ubehagelige situationer på én og samme tid. Papirudgaven af Kvällposten står til at blive lukket, hun må følge nøje med i en brutal mordsag, og hendes storesøster er forsvundet. Søsteren har kun efterladt sig en dyster sms med ordene: "Annika, hjælp mig!".

Annika har et anstrengt forhold til sin søster, men når søsteren nu personligt rækker ud efter hjælp, må hun vende hjem til sin barndomsby for at undersøge sagen nærmere. Dette bringer dog mange ubehagelige minder frem!

Liza Marklunds sætter med 'Jernblod' et endeligt punktum for sin serie om Annika Marklund - et yderst blodigt og intenst et af slagsen! Krimien byder nemlig på spænding af højeste niveau og mørke hændelser. En bog, du ikke vil kunne lægge fra dig, når du først er begyndt!

 

Om Liza Marklunds Annika Bengtzon-serie

Ønsker man kun at læse bøgerne bag filmene, eller kun interesserer sig for opklaringsarbejdet, kan man sagtens læse bøgerne uafhængigt af hinanden, da sagerne afsluttes inden for hver bog. Man skal dog være opmærksom på, at Annikas privatliv også udspiller sig i hver bog og udvikler sig meget gennem serien.

Serien starter med 'Nedtælling', hvor Annika er chef for kriminalredaktionen. Den efterfølges af 'Hedebølge', der foregår otte år før forgængeren, hvor Annika er en ung journalistelev, der gerne vil vise sit værd. Herfra fortsætter bøgerne dog kronologisk. Annika, der er en dygtig men ofte skeptisk journalist, er altid den, de sætter til at dække mordsagerne. Bøgerne har ofte en politisk vinkel og størstedelen af forbrydelserne involverer kvinder – både som ofre og mistænkte. Sagerne strækker sig fra en dræbt OL-deltager, til en journalist der kom for tæt på, til menneskehandel og kvindeorganisationer.

Annika er gift og har børn, og hun oplever både knas i ægteskabet og ny passioneret kærlighed. I de senere bøger har forbrydelserne og Annikas privatliv det med at krydse veje. Det gælder både, når hun ser sit eget liv spejlet i sagerne, eller da hun må hjælpe en bekendt, der er mistænkt for mord.

Der er indspillet seks nyere film med Malin Crépin i rollen som Annika Bengtzon over følgende bøger i serien: 'Hedebølge', 'Primetime', 'Røde Ulv', 'Nobels testamente', 'Livstid' og 'En plads i solen'. Alle instrueret af danske Peter Flinth, der også står bag Rejseholdet og Wallander. 'Nedtælling' og 'Paradiset' har også tidligere været filmatiseret af Colin Nutley med Helena Bergström i hovedrollen.

Andre bøger af Liza Marklund på dansk

1. Forelskede sig til et mareridt (2001)

2. Asyl (2004)

3. Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden (2006)

4. Postkortmorderne (2010)

5. Sort perle (2019)

Andre bøger af Liza Marklund på svensk og engelsk

1. Gömda (1995)

2. Asyl (2004)

3. Det finns en särskild plats i helvet för kvinnor som inte hjälper varandea (2005)

4. Postcard Killers (2010)

5. Pärlfarmen (2019)

Andre bøger af Liza Marklund

Lisa Marklunds forfatterskab byder på en samling andre bøger, der forgrener sig inden for genrene dokumentarroman, debat og kriminalroman. 

'Forelskede sig i et mareridt' og 'Asyl' (Gömda, 1995 og Asyl, 2004) er to bøger baseret på virkelige hændelser om Maria Erikson, der blev forelsket, forlovet og gift med en mand, der senere viste sig at blive hendes værste mareridt. Ikke langt tid efter hun havde født datteren Emma begyndte en tilværelse med trusler og vold. Hun forlod ham, men da hun senere fandt en ny dukkede han op igen. De forsøgte at skjule sig, men det lykkedes ham at finde dem hver gang og til sidst måtte de flygte fra Sverige. ”Asyl” finder sted 15 år efter og starter med den sidste tid i Sverige, fortæller om livet i eksil i Sydamerika og til sidst kampen for asyl i USA.

Liza Marklunds forfatterskab byder også på krimien The Postcard Killers (2010) skrevet sammen med James Patterson, der handler om den amerikanske efterforsker Jacob Kanon og den svenske journalist Dessie Larsson. Jacob søger gennem Roms gader på jagt efter datteren Kimmys gerningsmand. Kimmy og hendes forlovede blev myrdet på en ferie i Rom og de var ikke de eneste. Der er blevet fundet dræbte unge par overalt i Europas storbyer. Det eneste, der forbinder morderne, er det advarende postkort, der sendes til den lokale avis forud for hvert mord. Nu har Dessie modtaget et kort i Stockholm og hende og Jacob går sammen om at stoppe morderen inden endnu flere uskyldige bliver dræbt.

'Sort perle' er den nyeste, enkeltstående roman af Liza Marklund, som ikke er tilknyttet Annika Bengtzon-serien. Kiona lever af at fridykke efter østers på Stillehavsøen Manihiki, hvor hun bor med sin familie. Når hun ikke dykker, drømmer hun sig ind i bøgernes univers, og forestiller sig et liv langt borte. Under en orkan vendes Kionas verden på hovedet. En båd forulykker ved revet og med sig har den en overlevende passager, en svensk mand, der får stor betydning for Kionas liv.

Få mere information på Liza Marklunds forfatterside

Vil du vide mere om Liza Marklund?

Klik på knappen, og læs mere på hendes forfatterside. 

Andre forfattere, der minder om Liza Marklund

Er du løbet tør for spændende læsestof?

Vi har samlet en række serieguides, som du måske også vil kunne lide. Klik på billederne og læs mere om forfatterne og deres bøger.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081