Liza Marklunds bøger

Den succesfulde forfatter til bestseller-serien om Annika Bengtzon, Liza Marklund, troede, at hun var færdig med at skrive bøger. Siden har hun dog skrevet en hel trilogi om politibetjenten Wiking Stormberg - nemlig Polarcirkeltrilogien. Den sidste bog i trilogien, 'Stormbjerget' udkommer lige om lidt!

Her på siden kan finde Liza Marklunds nyeste bog, 'Stormbjerget', læse mere om bøgerne 'Polarcirklen' og 'Sort perle', og så kan du blive klogere på Liza Marklund som forfatter. 

Forresten kan du få alle Liza Marklunds bøger med rabat, både som lydbøger, fysiske bøger og e-bøger, når du er medlem af Saxo Premium. Vidste du det?

Se også

Forfattere

Romaner

Krimier

Liza Marklunds serieguide

Gå på opdagelse

Liza Marklunds nyeste bøger

Stormbjerget
Mosen
  • Mosen
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • kr. 229,95
  • kr. 204,95
    med Shopping-fordele
  • 1-2 hverdage
Polarcirklen
Sort perle

Om Liza Marklunds bog 'Polarcirklen' (2021)

I Liza Marklunds bog, 'Polarcirklen (2021)', får læseren indblik i et 40 år gammelt mord, der trækker tråde op til nutiden, hvor fire kvinder må stå ansigt til ansigt med årtiers gamle hemmeligheder. 

Handlingen i Liza Marklunds krimi udspiller sig i en lille by i det nordlige Sverige, hvor liget af en 17-årige pige findes indmuret i et brofundament. Pigen er dog ikke død af indespærringen, da hun bliver fundet nøgen og halshugget. Noget af det mest grusomme, man kan forestille sig, er hændt hende, men hvorfor? Og hvem har udsat hende for så brutalt et mord?

Fundet ryster hele byen, men særligt fire gamle veninder chokeres af det uhyggelige mord. Kvinderne har kendt hinanden i årevis og driver læseklubben Polarcirklen. Det er dog ikke kun læsning, som de har tilfælles. Flere af veninderne har været forelskede i byens lokale politichef, Wiking Stormberg, da de var unge, og det viser sig nu, at han skal stå for efterforskningen af den 17-årige piges mord. Efterforskningen kommer dog ikke til at forløbe som sædvanligt, da Stormberg snart bliver viklet ind i kvindernes drama og må finde hoved og hale i deres tilknytningen til liget. Mon de kan give ham nogle svar, der kan bruges i efterforskningen?

'Polarcirklen' er den første bog i Liza Marklunds nye Polarcirkeltrilogi, der tager udgangspunkt i byen Stenträsk i Norrbotten. Endnu en gang brillerer Marklund med en nervepirrende krimi, som man ikke kan lægge fra sig igen, når man først har ladt sig opsluge af det mørke miljø. Hvis du tidligere har været glad for Liza Marklunds kriminalromaner, vil du ikke gå glip af denne!

Om bogen 'Sort perle' (2019)

'Sort perle' er en fortælling, der går gennem fire kontinenter og handler om magt, penge og jagten på meningen med livet.

På øen Manihiki i det sydlige Stillehav har øboerne i generationer levet af at dyrke perler. Den unge pige Kiona lever i starten af 90'erne på den isolerede ø og arbejder på familiens perlefarm. Her fridykker hun i havet for at høste de dyrebare østers. Hun drømmer om at rejse væk og få en uddannelse og sluger alle de bøger, hun kan få fat i. En nat kaster en orkan en stor sejlbåd ind på revet, og det lykkes at bjerge en tilskadekommet mand. Han er svensker og hedder Erik. Herefter er ingenting som før for Kiona.

Liza Marklund fortæller selv om bogen: "Den handler om, hvad vi mennesker egentlig leder efter, prisen for verdensøkonomien, og hvad vi egentlig er klar til at gøre for dem, vi elsker"

Liza Marklund

Om forfatteren Liza Marklund

Den svenske forfatter, Liza Marklund er en af de bedst sælgende krimiforfattere. Hun har som den første skandinaviske kvinde ligget nummer 1 på New York Times bestseller-liste, og det er ikke uden grund: hun har solgt over 15 millioner bøger verden over.

Liza Marklund er uddannet journalist og har i mange år arbejdet med seriøse stofområder som økonomi og samfund. Hun har mand og tre børn, og familien er en stor del af hendes liv.

I 2000 blev Liza Marklund medstifter af Piratförlaget.

Liza Marklunds karriere som skønlitterær forfatter begyndte i 1998, da hun skrev sin debutbog: 'Nedtælling'. Bogen blev den første i den populære serie om journalisten, Annika Bengtzon. Efter 'Nedtælling' fortsatte Liza Marklund med at udbygge serien, der blev afsluttet i 2015 med bogen 'Jernblod'. I lang tid troede mange - også Liza Marklund selv - at denne bog ville blive slutningen på hendes forfatterskab. Men hun er heldigvis vendt tilbage med flere stærke krimier.

Om serien om Annika Bengtzon

Krimiserien om journalisten Annika Bengtzon, der udover kriminalgåderne også døjer med trivielle hverdagsproblemer, er læst bredt verden over. Kombinationen af spænding, det genkendelige og let relaterbare hverdagsliv har gjort Annika Bengtzon elsket af mange.

Derudover lægger Marklund stor vægt på, at hendes hovedperson er kvinde. Hun udtaler om serien: "Jeg ville have en kvindelig hovedperson, som også var et fuldt menneske, selvom hun var kvinde. Vi kvinder er jo mennesker også selvom vi ikke altid bliver behandlet sådan. Jeg ville have en intelligent kvinde, en ambitiøs kvinde og som kunne være tarvelig over for sine kolleger, som græd for meget, som begik fejl, som elsker sine børn og som skændtes med sin mand".

Er du også helt vild med Liza Marklunds krimier? Læs mere om hele hendes forfatterskab samt rækkefølgen på alle Liza Marklunds bøger.

Liza Marklund om sine stærke kvindelige hovedpersoner

Måske du også synes om disse krimier

Blodmånen
Gøgeungen
Kult
Så mange liv
Bødlernes daggry
Natjæger

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081