Økologi uden natur

I det epokegørende værk Økologi uden natur er den centrale tanke et umiddelbart paradoks: For at tænke og handle virkelig økologisk, må vi opgive vores vanemæssige ide om naturen.  

Denne ide, som ifølge Timothy Morton reelt set blokerer for det, den gerne skulle befordre, sporer han tilbage til den romantiske æra, da det var i romantikken, vi dannede os en ide om naturen som noget, der er adskilt fra os selv, og som vi kan forholde os æstetisk til. Som led i sin undersøgelse tænker Morton med og mod en lang række centrale tænkere, som fra antikken og frem til dag har reflekteret over vores forhold til vores omgivelser.  

Derudover indeholder bogen nybrydende læsninger af romantiske digtere som Wordsworth, Coleridge og Blake, samt kritiske kommentarer til et væld af miljøorienterede kunstværker inden for alle tænkelige kunstarter. Bogen har siden sin udgivelse bevaret og udbygget sin relevans i takt med, at den globale opvarmning og relaterede miljø­mæssige problemer i stigende grad er kommet på den politiske, videnskabelige og kulturelle dagsorden.