Nat i oktober

"For længe siden, da han endnu ikke kendte menneskene, før Skaberen satte dem i verden, var der en tid, hvor han troede sig mægtig og større end noget andet. Mægtig nok til at anvende alle de evner, der hører med embedet. Han fløj over skovene, gennem bjergenes slugter. Han skød hurtigere end en laks gennem verdenshavene, op ad floder og rundt i søernes stille vand. Han dansede i ilden. Usynligt vandrede han omkring på stepperne mellem de store flokke af dyr, uset og smilende. Han tog dyrenes skikkelse, når han ville, og færdedes blandt dem som een af dem. Der var også dage, hvor han lod svovl regne fra himmelen, antændte skove med et åndedræt, lod kæmpebølger rejse sig fra havet og skylle træer og dyr bort, slængede sin kappe over dybderne og bandt jorden i frost. Der var dage, hvor han søgte tilflugt og adspredelse i at antage groteske og frygtelige skikkelser af ild og mørke kun for at skræmme og indgyde angst..."