Mynster og Kierkegaard

J. P. Mynster (1775-1854)har i vort lands åndshistorie fået den lod at blive stillet i skyggen af sine to yngre samtidige, N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Søren Kierkegaard (1813-1855) — hvilket måske dog ikke er helt retfærdigt.En kendsgerning er det nemlig, at både Grundtvig og Kierkegaard i mødet med Mynster hentede en afgørende erfaring af en religiøs personlighed — og at Mynster gennem et halvt århundrede blev stående som den urokkelige mur, de to yngre spillede op imod i deres lidenskabelige og stadigt skiftende bestræbelser på at bane sig deres egen vej og bringe deres eget anliggende til gennemførelse.Blandt andet dette vil fremgå af indholdet i denne bog, som fremlægger et udførligt materiale til belysning af Mynsters personlighed og tankeverden — gennem uddrag fra hans prædikener, artikler, breve m.m., men ikke mindst også gennem breve og optegnelser af hans samtidige, der vidner om hans virke.Særlig vægt er der lagt på det bidrag til belysningen af Mynster, der foreligger i Kierkegaards værker og frem for alt i hans private journaler. Dels finder man her den højeste vurdering af Mynster overhovedet, men samtidig får man gennem Kierkegaard et enestående indblik i