Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Smagsprøver har det med at aflejre sig i hukommelsen. Det gode husker vi bedst og længst - og godet det samme.
Smagssansen aftager med alderen, men visse ting står mejslet i vores oplevelseserindring: Mormors rabarbergrød, oldemors hyldedrik, barndommens friskopgravede kartofler og morfars tomater fra drivhuset.
Med dette lille skrift her har vi en ambition om at lade den fortid inspirere til nye smagsindtryk. Det er vores håb, at forskellige emner under middagen vil sprede sig som ringe i vandet, for man kan jo ikke sidde og tygge på vandgrød hele tiden -ej heller i samtalemæssig forstand.