Livets herlighed

Årets smukkeste og sørgeligste kærlighedshistorie handler om Franz Kafkas sidste måneder. Den er fortalt så præcist og behersket, som var den skrevet af den dødsmærkede Kafka selv. 

Den fyrreårige Kafka var ikke uerfaren, da han i sommeren 1923 tog til Østersøkysten for at rekreere sig fra sin tuberkulose sammen med søsteren og hendes familie. Men hans liv var gået på næsten kierkegaardsk vis med at nærme sig og afvise den kærlighed, der begrænsede hans arbejde som forfatter. Indtil en dag på stranden, hvor han møder den halvt så gamle Dora Diamant. De skilles først igen, da han dør.    

»Det kan meget vel tænkes at livets herlighed ligger parat omkring enhver og altid i al sin rigdom, blot tildækket, i dybet, usynlig, langt borte. Men den ligger der, ikke fjendtligsindet, ikke modvillig, ikke døv. Kalder man på den med det rigtige navn, så kommer den. Det er trolddommens væsen, den skaber ikke men kalder.« Franz Kafka, i Dagbøger 1921    

»Forfatteren er stærkt tilbage og beretter indfølt og rigt på genkendelse, så bogen også bliver til en tidsrejse.« Eugen Ruge    

»Michael Kumpfmüllers tragisk-smukke kærlighedsroman „Die Herrlichkeit des Lebens“ viser os en Franz Kafka, som vi genkender, og som vi alligevel aldrig har kendt, nemlig ikke (kun) som søn og inderligt iturevet, men som den forsonede, der til sidst finder fuldbyrdelse.« Oliver Jungen, Frankfurter Allgemeine Zeitung