Kunstmalerens datter

Den nordjyske maler Leo Thellefsen var kendt for sine landskabsmalerier, primært i Nordjylland, men også på landsplan var han en estimeret kunstner med sæde i censurkomiteen for Kunstnernes Efterårsudstilling og modtager af Statens Kunstfonds legat. Han døde som 88-årig i 1997. Hustruen var også billedkunstner og 32 år yngre end manden.

Familien i Ålborg med de fire børn lignede på overfladen en typisk kunstnerfamilie, hvor tingene gik på bedste beskub. Men bag overfladen var tingene alt andet end afslappede. Datteren Camille fortæller i Kunstmalerens datter om et liv, hvor hun og de tre søskende gik for lud og koldt vand. Men den værste skæbne overgik dog Camille, der gennem en lang årrække systematisk var udsat for seksuel misbrug af faderen.

Som det er tilfældet for alle børn, der udsættes for misbrug, har det ødelagt en stor del af Camilles liv og kun i kraft af en mangeårig psykiatrisk behandling kan hun nu i dag som 37-årig opleve at være i balance med sig selv.

Hendes fortælling er en grusom skildring af frisind og bohemeliv, der bliver identisk med vanrøgt.

Bogen er også en fortælling om en kvindes kamp for at komme overens med sig selv og sit liv efter en psykologisk nedbrydende barndom.

Kunstmalerens datter rejser uundgåeligt det spørgsmål: Kan børnehaver, skoler, offentlige kontorer og kunstmuseer have malerier hængende på væggen, der er malet af en mand som misbrugte sin egen datter sektuelt og endda i visse tilfælde efter misbruget malede sin datter ind i sine billeder?