Ingen mad til doven mand

- en afrikansk cykelodyssé

  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • 343 sider

Beskrivelse

559 dage, 20.141 kilometer, 29 lande. Ingen mad til doven mand er en medrivende og informativ rejseberetning om Sune Rahbek Thuesens cykelrejse fra Kongens Have i København til Kap det Gode Håb, Sydafrika. På den lange sydgående rute under zenitsolen skildres afrikanske levevilkår og spilleregler. Mauretanien, Sierra Leone, Nigeria, Gabon, Den Demokratiske Republik Congo. Der er langt mellem charterdestinationerne på det kontrastfyldte afrikanske kontinent – især når man rejser på cykel. Monotone Sahara i modvind, korruption ved grænsekrydsninger, ebola-checkpoints, gudsforladte mudderveje i den centralafrikanske regnskov, lavkonjunktur af proviant, et motorcykel-hold-up, camping blandt vilde løver, græssende elefanter ved vejen, utilgængelige rurale perler, pulserende storbyer og den darwinistiske trafik. Udfordringerne stod i kø. Jovist, der er strabadser forbundet med det at rejse på cykel gennem Afrika, men belønningen er også derefter. Nærheden til de lokale og kulturindsigten er enestående. Man lærer meget om den fremmede, når man bliver inviteret ind. Gæstfriheden står tilbage som noget af det største.       

Uddrag af bogen  Da tusmørket brød frem, begyndte jeg at søge overnatningsmuligheder, men der var blevet længere mellem landsbyerne. Inden jeg havde set mig om, blev det bælgravende mørkt – lyse sommeraftenener, som vi kender dem i Nordeuropa, eksisterer ikke i Afrika. Det var langtfra en gunstig situation at cykle alene rundt i den mørke liberianske regnskov, men jeg forsøgte at holde hovedet koldt. Jeg cyklede et par kilometer på den mudrede jordvej med min pandelampe tændt. Der var stadig den her fugtige tropiske varme. Sigtbarheden var dårlig, og panikken kom snigende. Jeg bandede højlydt. Pludselig nåede jeg frem til en lille landsbyflække bestående af en håndfuld stråtækte lerhytter. Udmattet og med rødsprængte øjne forklarede jeg i landsbyen, hvem jeg er, og blev straks ført til landsbyens chief.         

Om forfatteren Sune Rahbek Thuesen (f. 1990) er fra Tim ved Ringkøbing. Han har en bachelor i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet og er kandidatstuderende i Afrikastudier på Københavns Universitet. Som barn boede Sune i Namibia med sin familie, og siden har han rejst i 65 lande, heraf 27 i Afrika – med mange flere destinationer i vente. Ingen mad til doven mand er Sunes debutudgivelse. 

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal343
  • Udgivelsesdato18-06-2018
  • ISBN139788771909029
  • Forlag Mellemgård
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt677 g
  • Dybde2,2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15,2 cm
    22,2 cm

    Findes i disse kategorier...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO081