En af verdens mest indflydelsesrige sangere og sangskrivere er Leonard Cohen. Med biografien “I’m your man” har man muligheden for at komme helt ind under huden på denne fantastiske personlighed.
“I’m your man” er skrevet af musikjournalist... Læs mereen Sylvie Simmons og skildrer hele Cohens liv. Han blev født i 1934, voksede op i Montreal og blev præsenteret for litteraturen og musikken, som senere skulle komme til at blive hans eksistensgrundlag.
Leonard Cohen er kendt for sine sange om kærlighed, sex og religion. Sidstnævnte interesse fylder også en del i denne bog; og hele hans religiøse engagement skitseres.
Dette er en rigtig god biografi til dig, der gerne vil vide mere om manden bag hits som Hallelujah og Suzanne
Læs mindre
Han er manden bag klassikere som "Suzanne", "Bird on a Wire" og "Hallelujah". Han er en af vor tids vigtigste og mest betydningsfulde sangere og sangskrivere - med sange om eksistentielle emner som sex, religion, magt og kærlighed. Men før han begyndte at skrive sange, var han en anerkendt forfatter til flere digtsamlinger og romaner.I denne bog fortæller rock'n'journalisten Sylvie Simmons hele historine om Cohens liv fra barndommen i Montreal til hans entre i litteraturen og musikkens verden, hans engagement i jødisk kultur, hans optagethed af kristent billedsprog og hans fordybelse i buddhismen.Som teenager i Montreal lærte Leonard Cohen seks guitarakkorder af en ung spansklærer, der kom til at danne grundlag for alle hans sange. Simmons fortæller om den høviske, elegante -"I was born in a suit"-singer-songwriter, digter og romanforfatter, fra hans første band i Montreal (en country og western-trio) til årene i New York, hvor han boede på det berømte Chelsea Hotel; til hans seneste verdensturne, hvor den slanke halvfjerdsårige Cohen var i så god fysisk topform at han bogstavelig talt sprang ind på scenen. Simmons fortæller anekdoter om Cohens møde med Judy Collins, der efterfølgende indspiller en af hans mest kendte sange, "Suzanne"; mødet med hans canadiske kollega Joni Mitchell i Greenwich Village (Mitchells "A Case of You" er inspireret af dette møde med Cohen), skræmmende pladesindspilninger med den skydegale pladeproducer Phil Spector, og om Cohens tid som buddhistisk munk i et zen-kloster uden for Los Angeles. Simmons fortæller udførligt om Cohens imponerende produktion, herunder poesi og prosa såvel som alle sangene (hans ikoniske "Hallelujah" er blevet fortolket af mere end 300 forskellige kunstnere ), hun kommer ind på hans utallige angstanfald, og beretter om hans famøse økonomiske vanskeligheder, forårsaget af at hans tidligere manager stjal penge fra hans pensionskonto. Biografien I’m Your Man er et must for alle interesserede i en af vor tids mest indflydelsesrige sangskrivere.
Om den canadiske sanger og forfatter Leonard Cohens (f. 1934) liv og karriere fra barndommen i Montreal til hans entré i litteraturen og musikkens verden, herunder hans engagement i jødisk kultur, hans optagethed af kristent billedsprog og hans fordybelse i buddhismen.
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.