Hungersnød

Året er 1867 i Finland, hvor den værstehungersnød har ramt landet efter to år med dårlig høst og fejlslagne økonomiskeinvesteringer. Horder af sultne fattige forlader deres hjem for at gå modHelsinki og St. Petersborg, hvor de forestiller sig, man ikke lader folk sulte.På deres slidsomme, kolde vej behandles de som tyve og horer og tilbydessjældent andet end en tynd kop vælling. Og spiser de for meget mad, risikererde, at deres maver sprænger.

 

Vi møder de to bedrestillede brødre, Erikog Teo, som holder sig filosoferende til spørgsmålet om den tragedie, derudspiller sig rundt om dem, virkelig er Guds ønske. Og hvor mange prøver skalmennesket udsættes for på livets vej?

 

Det er forfatteren Aki Ollikainensdebutroman, men den er skrevet i et mesterligt smukt sprog, som om han ikkehavde lavet andet. I Finland har den vundet 4 litterære priser og nok ikke kunfor dens sproglige kompetencer, men også fordi den skildrer en af de mestpinefulde perioder i Finlands historie, hvor 15-20 % af befolkningen døde afsult. Bogen er ikke lang, men føles substantiel i Ollikainens troværdigeskildring af personernes langsomme, barske vandring fra den ene udsultede bytil den anden.