hop hop hop

Sten Kåløs nye digtsamling hop, hop, hop er en vemodig kærlighedserklæring til livet. Den er med sin rolige rytme som født til at blive læst op i radio, og når man læser den på bog, får man uvilkårligt digterens velkendte stemme med i det indre øre.

Sten Kåløs stemme ligner ikke nogen andens, og hans digte er lige så genkendelige. Læsere af lyrik vil kende den lyst forundrede klang. Bogens første digt er en opfordring til enhver, der er faldet, om at se at komme på fødderne igen. Bogens sidste digt handler om den uafvendelige afsked med livet, og indimellem er der erindringsskitser om regnvejr, fødselsdage og elskov.

Sten Kåløs digte i hop hop hop giver os vemod, vind og vejr og vulkansk kærlighed, og ældre radiolyttere vil selv kunne tilsætte lyden af hans stemme under læsningen. Digtene virker velkendte på samme måde som stemmen, men vi har aldrig hørt dem før.