Rækkefølgen på Millennium-serien

Forvent overrumplende spænding, komplekse karakterer med dystre forhistorier samt et eminent og uforudsigeligt plot, når du dykker ned i Stieg Larssons fantastiske Millennium-serie om journalisten Mikael Blomkvist og den mørke hackerspecialist Lisbeth Salander. Stieg Larsson døde pludseligt i 2004, og universet har siden fået lov til at leve videre i form af forfatter David Lagercrantz' fortsættelse af de tre første bøger. Siden er den fjerde, femte og sjette bog i serien udkommet, og nu har Lagercrantz givet stafetten videre til kollegaen Karin Smirnoff, der udkommer med syvende bog i fortællingen om Lisbeth Salander. Her på siden finder du et samlet overblik over rækkefølgen på alle bøgerne i serien.

Vidste du forresten, at du med et Saxo Premium-medlemskab kan få Millenium-bøgerne med rabat?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Krimier 

Havørnens skrig
Hende der må dø
Manden der søgte sin skygge
Det der ikke slår os ihjel
Luftkastellet der blev sprængt
Pigen der legede med ilden
Mænd der hader kvinder

Rækkefølgen på Millennium-serien på dansk

1. Mænd der hader kvinder (2005) - skrevet af Stieg Larsson

2. Pigen der legede med ilden (2006) - skrevet af Stieg Larsson

3. Luftkastellet der blev sprængt (2007) - skrevet af Stieg Larsson

4. Det der ikke slår os ihjel (2015) - skrevet af David Lagercrantz

5. Manden der søgte sin skygge (2017) - skrevet af David Lagercrantz

6. Hende der må dø (2019) - skrevet af David Lagercrantz

7. Havørnens skrig (2023) - skrevet af Karin Smirnoff

Rækkefølgen på Millennium-serien på engelsk

1. The Girl With the Dragon Tattoo (2008)

2. The Girl Who Played with Fire (2009)

3. The Girl Who Kicked The Hornet’s Nest (2009)

4. The Girl in the Spider's Web (2015)

5. The Girl Who Takes an Eye for an Eye (2017)

6. The Girl Who Lived Twice (2019)

7. The Girl in the Eagle's Talons (2023)

Ny bog i Millennium-serien:
'Havørnens skrig' af Karin Smirnoff

"Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville kunne gøre det lige så godt som Karin Smirnoff. Det skulle da lige være Stieg Larsson selv."

- Upsala Nya Tidning

Lisbeth Salander er tilbage, og i den populære series syvende bind udspilles handlingen i det nordlige Sverige, hvor naturressourcer og de helt store penge flyder.

Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er hver især taget til Nordsverige for at besøge familie. Lisbeths besøger den 13-årige pige, Svala, der ligner sin faster på en prik. Mikael og Lisbeths veje krydses, og sammen ender de i byen Gasskas, et sted hvor onde kræfter er på spil, og hvor mænd stadig hader kvinder. 

Ligesom Larsson og Lagercrantz, skriver Karin Smirnoff tre bind i Millennium-serien. 

Millennium-serien fortsat af Karin Smirnoff

I første del af Karin Smirnoffs Millennium-serien forlader historien storbyen og de to hovedpersoner drager højt mod nord, hvor de trætte genforenes i Norrland i den nye bog 'Havørnens skrig'.

Mikael Blomkvist tager toget til Älvsbyn i Norrland for at deltage i sin datters bryllup, men tvinges undervejs til at finde tilbage til sine rødder som undersøgende journalist.

Lisbeth Salander opholder sig i samme område. Hun er ankommet i et familiemæssigt anliggende, og her møder hun sin niece, Svala, et matematisk geni, der ikke kan føle smerte, og som ikke har haft den letteste begyndelse i livet. Svala ligner på mange måder sin faster, og er parat til at gøre hvad som helst for at finde sin forsvundne mor.

Sammen havner Mikael og Lisbeth i begivenhedernes centrum i den lille by Gasskas, der hærges af mørke kræfter, og hvor kvinder stadig hades af mænd. 

Karin Smirnoff (født 1964) fører med 'Havørnens skrig' Millennium-stafetten videre. Hun trækker på bedste vis tråde til Stieg Larssons tre Millennium-bøger og moderniserer ikke blot Millennium-universet, men også den samfundskritiske krimi, der med spændingsromanens fremdrift og motor stiller store og vigtige spørgsmål til den tid, vi lever i.

Karin Smirnoff er kendt for sin barske romantrilogi om Jana Kippo, der har høstet stor hæder og utallige læsere rundt om i verden. Lisbeth Salander og Jana Kippo har en del til fælles. Du kan læse mere mere rækkefølgen på Karin Smirnoffs Jana Kippo-serie lige her

Om Millennium-trilogien af Stieg Larsson

Millennium-trilogien følger journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander. De to får kontakt med hinanden, da Blomkvist skal skrive direktøren Henrik Vagners slægtshistorie, som Salander hjælper han med at lave research til.

Makkerparret graver sig dybere og dybere ned i historien, og mørke hemmeligheder kommer frem. Processen bliver dog ikke nemmere, da Lisbeth Salander bliver sat i sammenhæng med forskellige kriminalsager. Blomkvist må hjælpe med at bevise hendes uskyld, men det er ikke den nemmeste opgave, når man har at gøre med en kvinde, der er dækket med tatoveringer, piercinger og kun går i sort. Hun ligner en kriminel, men er hun det?

Egentlig havde Stieg Larsson tænkt, at Millennium-serien skulle bestå af 10 bind. Desværre døde han før, han kunne skrive dem alle. Han fik dog skrevet tre bøger, som hver især er fantastisk læsning. Hver bog i trilogien tilføjer endnu et lag til fortællingen, og vi anbefaler derfor at læse Millennium-trilogien i rækkefølge for at følge karakterenes og historiens overraskende udvikling.

Så hvis du er til krimier med et højt spændingsniveau og komplicerede karakterer, må du ikke gå glip af Millennium-trilogien! Stieg Larssons fantastiske krimier er elsket af tusindvis af krimilæsere, og alle tre bøger fra Millennium-trilogien er filmatiserede. Der er ingen gode undskyldninger for ikke at kaste sig over lige netop disse krimier!

Vil du hellere lytte end at læse? Klik på pilen, og få en gratis lytteprøve på den første bog i trilogien 'Mænd der hader kvinder' som lydbog

Millennium-serien fortsat af David Lagercrantz

Det vakte ramaskrig, da det blev meldt ud, at den svenske forfatter David Lagercrantz skulle fortsætte Stieg Larssons historie om Lisbeth Salander. Vi kan dog ikke få nok af bøgernes univers og anbefaler også David Lagercrantz’ fortsættelse af Millennium-serien.

I David Lagercrantz' fortsættelse af Millennium-serien krydser Lisbeth Salander og Mikael Blomkvists veje igen. Dette sker både i forbindelse med deres selvstændige undersøgelser af kriminalsager, og når Lisbeth Salander kommer i problemer. Hun befinder sig på et tidspunkt i et kvindefængsel, hvor hverdagen er alt andet end nem. Mon Salander og Blomkvist formår at trække på hinandens styrker og opklare, hvad politiet ikke kan? Og er Blomkvist i stand til at hjælpe Salander, når hun havner i komplicerede situationer?

Få alle svarene i David Lagercrantz' fortsættelse af Millennium-serien, hvor karaktererne fra Stieg Larssons originale trilogi genopstår. David Lagercrantz’ bøger i Millennium-serien er en direkte fortsættelse af Stieg Larssons historie, så vi anbefaler at læse hele serien i rækkefølge.

Vil du gerne lytte til David Lagercrantz' fortsættelse? Klik play nedenfor, og lyt til en lille bid af 4. bind i Millennium-serien 'Det der ikke slår os ihjel' som lydbog

'Hende der må dø' (2019) af David Lagercrantz

Hende der må dø’ er David Lagercrantz’ sidste bidrag til Millennium-serien. Historien begynder i en af Stockholms parker, hvor en hjemløs findes død med Mikael Blomkvists telefonnummer i lommen. Mikael Blomkvist bliver involveret i den hjemløses liv, da han tidligere har påstået at have afgørende informationer om Sveriges forsvarsminister.

Imens tager Lisbeth Salander tilløb til et afsluttende opgør med sin smertefulde fortid. Det leder hende til Moskva, hvor hun for sidste gang vil konfrontere sin tvillingesøster.

I ‘Hende der må dø’ kan du forvente en spændingsmættet cocktail af mørklagte politiske intriger, højteknologisk DNA-forskning, bjergekspeditioner og et sidste opgør med Lisbeth Salanders kvælende fortid.

Vidste du forresten, at bogen også findes på lyd? Skru op for lyden, og lyt til de første par minutter af 'Hende der må dø' som lydbog.

Andre serieguides, der minder og Millennium-serien

Er du løbet tør for spændende læsestof? Vi har samlet en række serieguides, som du måske også vil kunne lide. Klik dig ind nedenfor og læs mere om forfatterne og deres bøger.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080