Maria Wern-bøgerne i rækkefølge

Synes du, det er svært at finde rundt i rækkefølgen på bøgerne i Anna Janssons Maria Wern-serie? Så er hjælpen lige her! Her på siden finder du nemlig vores serieguide til Maria Wern-serien, og her kan du bl.a. finde ud af, hvilken rækkefølge du med fordel kan læse bøgerne i.

Måske har du allerede læst nogle af Anna Janssons krimiromaner med kriminalinspektør Maria Wern i hovedrollen? Eller måske kender du til historien fra den populære tv-serie, der er baseret på Anna Janssons bøger om Maria Wern? Uanset hvordan din interesse for bøgerne er blevet vakt, forstår vi dig godt! Bøgerne er gedigne spændingsromaner, som er nærmest umulige at slippe, når man først er begyndt.

Scroll ned ad siden, og find rækkefølgen på Maria Wern-bøgerne på både dansk og svensk. Bøgerne er ikke udkommet i samme rækkefølge i Danmark og Sverige, men det skal du ikke fortvivles over. Vi skal nok guide dig på rette vej. Nederst på siden finder du også en introduktion til Anna Janssons spritnye krimiserie om kriminalinspektør Kristoffer Bark.

Når du ser en bog, du gerne vil læse mere om, kan du klikke på titlen og bl.a. få mulighed for at læse andre læseres anmeldelser samt sætte bogen på din favoritliste, så du nemt kan finde tilbage til den, når du er klar til at begynde læsningen.

Vidste du forresten, at du med et Saxo Premium-medlemskab kan få Maria Werns bøger med rabat?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Krimier 

Rækkefølgen på Maria Wern-serien på dansk

1. Stum sidder guden (2002)

2. Alle de stille døde (2003)

7. Fremmed fugl (2007)

10. Først når giveren er død (2017)

11. Vildført (2019)

12. Alkymiens evige ild (2019)

13. Da skønheden kom til Bro (2019)

14. Dans på glødende kul (2019)

15. Skyggebarn (2018)

16. Alle kan se dig (2020)

17. Rædslens fanger (2020)

18. Det du ikke ved (2021)

19. Kvinden på bænken (2022)

21. Mit hjerte er dit (2023)

22. Dødslisten (2023)

23. Galgebakkens vogtere (2023)

Undrer du dig over, at der mangler nogle bøger? Alle bøgerne i serien er ikke udkommet på dansk. Læs mere i afsnittet 'Om rækkefølgen på svensk og dansk' længere nede ad siden.

 

Rækkefølgen på Maria Wern-serien på svensk

1. Stum sitter guden (2000)

2. Alla de stillsamma döda (2001)

3. Må döden sova (2002)

4. Silverkronan (2003)

5. Drömma ur snö (2004)

6. Svart fjäril (2005)

7. Främmande fågel (2006)

8. Poika försvunnen (2007)

9. Inte ens det förflutna (2008)

10. Först när givaren är död (2009)

11. Drömmen förde dej vilse (2010)

12. Alkemins eviga eld (2011)

13. När skönheten kom till Bro (2012)

14. Dans på glödande kol (2013)

 

15. Skymningens barfotabarn (2014)

16. Alla kan se dig (2015)

17. Rädslans fångar (2016)

18. Det du inte vet (2017)

19. Kvinnan på bänken (2018)

20. Döden är alltid sann (2018)

21. Mitt hjärte är ditt (2019)

22. Dödslistan (2020)

23. Galgbergets väktare (2021)

24. Onda drömmar (2022)

25. Dödens snabba vingar (2023)

 

Galgebakkens vogtere
Dødslisten
Mit hjerte er dit
Kvinden på bænken
Det du ikke ved
Rædslens fanger
Alle kan se dig
Skyggebarn
Dans på glødende kul
Da skønheden kom til Bro

Om bogen 'Det du ikke ved' (2021)

Det du ikke ved' er den 12. bog på dansk og den 18. bog i Anna Janssons krimiserie om Maria Wern.

I ‘Det du ikke ved’ er Maria Wern taget med sin familie i deres nyerhvervede sommerhus for at nyde en rolig sensommer i idylliske omgivelser på Gotland. Idyllen krakelerer dog hurtigt, da Maria finder ud af, at indbrudstyve hærger området. Mens hun undersøger sagen, bliver hendes bonussøn udsat for overfald, og skrækken breder sig for alvor i området, da et hus pludselig står badet i flammer.

Morgenen efter branden er Sofi, datter af kriminalinspektør Thomas Hartman, ikke til at finde. Maria Wern bliver sat til at undersøge sagen, og et puslespil begynder. Sofi skulle, lige inden hun forsvandt, til at fremlægge resultaterne af en olieboringsundersøgelse, som Marias naboer, der for øvrigt tæller Sofis ekskæreste, viser sig at have stor interesse i. Et tilfældigt sammenfald? Det er op til Maria Wern at afklare, og der som altid spænding i topklasse i vente for den læser, der følger i Marias fodspor.

Læs ‘Det du ikke ved’, hvis du kan lide Maria Wern-serien, eller hvis du bare er til god gedigen krimifiktion. Bøgerne i serien kan nemlig sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Om Maria Wern-serien

Ikke alle af Anna Janssons bøger om Maria Wern er oversat til dansk, og de er heller ikke udkommet i samme rækkefølge som på svensk. Men det skal ikke afskrække dig fra at læse serien. Maria Wern-bøgerne kan nemlig læses uafhængigt af hinanden. Alle bøgerne beskæftiger sig med én sag og har et afsluttet handlingsforløb. Kender du tv-serien, vil du også opdage, at dens afsnit ikke følger bøgerne kronologisk.

Serien handler om den gotlandske kriminalinspektør Maria Wern. Hun efterforsker mystiske og brutale mord, der både involverer teaterfolk, tyske soldater og gamle skrøner fra øen. Gennem serien følger man også hendes privatliv, og hvordan hun håndterer personlige problemstillinger som overfald, forelskelse og dødsfald i familien.

Du kan få bøgerne i Maria Wern-serien som lydbøger, hvis du foretrækker at lytte fremfor at læse. Lyt f.eks. til en gratis bid af 13. bog, 'Da skønheden kom til bro', som lydbog her.

Om rækkefølgen på svensk og dansk

På svensk er der indtil videre udkommet 22 bøger om Maria Wern. Bog 1, 2 og 7 blev oversat og udgivet på dansk af Forlaget Fremad fra 2002-2007. I 2017 valgte People's at oversætte 'Først når giveren er død' og året efter 'Skyggebarn'. Herefter udkom oversættelserne på stribe: 'Da skønheden kom til Bro' i 2018, mens 'Vildført', 'Alkymiens evige ild' og 'Dans på glødende kul' alle blev tilgængelige på dansk i 2019, mens 'Alle kan se dig' og 'Rædslens fanger' udkom i 2020. 'Det du ikke ved' er fra 2021. Senest er 'Mit hjerte er dit' og 'Galgebakkens vogtere' oversat til dansk af People's i 2023. 

Bøgerne er ikke oversat og udgivet på dansk i samme rækkefølge som på svensk, men det gør ikke noget, da bøgerne ikke behøver blive læst i en særlig rækkefølge.

Om 17. Maria Wern-bog, 'Rædslens fanger' (2020)

Rædslens fanger’ er titlen på den 17. bog i Anna Janssons populære Maria Wern-serie, selvom ikke alle de forudgående er udkommet på dansk.

I ‘Rædslens fanger’ er Visby lagt ned af en storm, der hurtigt udvikler sig til orkan. Ikke én afkrog af øen går fri af orkanen, og politiet har sjældent haft så meget at se til. Ud over orkanens skader må kriminalinspektør Maria Wern kæmpe med storm i sit privatliv. Alting forvikles og forværres, da konen til en politiker bliver fundet dræbt, og alt tyder på, at morderen handlede i affekt.

Mens alt dette står på, er en gruppe af øens beboere ved at forberede sig på, at jorden går under. Orkanens hærgen bekræfter kun deres frygt, og de er klar til at gøre hvad som helst for at være godt forberedte.

Der er skruet godt op for spændingen og mystikken i 17. bog om Maria Wern, og hvis du lige som så mange andre læsere har slugt de andre bøger i serien, er ‘Rædslens fanger’ det oplagte sted at fortsætte læsningen. Nye læsere kan også begynde her, da bøgerne i serien ikke skal læses i nogen bestemt rækkefølge.

Vidste du, at du kan også få 'Rædslens fanger' som lydbog? Klik play, og lyt til en gratis bid af lydbogen her.

Om 16. Maria Wern-bog, 'Alle kan se dig' (2019)

Alle kan se dig’ er bog nummer 16 i Anna Janssons populære Maria Wern-serie. Maria Werns eget privatliv kommer i fare for at blive lagt ud i det offentlige rum, da hun efterforsker mordet på en skolefotograf. Morderen har ville slette spor efter noget, og fotografens arkiv af billeder har været målet. Da Thomas Hartmans mor bliver slået ihjel, mens hun bliver filmet, opstår der en forbindelse mellem forbrydelserne. Maria Wern er på sagen, men frygten for at blive udskammet i offentligheden kan hun ikke slippe. ‘Alle kan se dig’ er med andre ord den perfekte kombination af mystik, spænding og drama.

Maria Wern-serien skal ikke nedvendigvis læses i rækkefølge, så både nye og garvede læsere kan begynde med ‘Alle kan se dig’!

Lyt til en gratis bid af 'Alle kan se dig' som lydbog her.

Om 14. bog i Maria Wern-serien, 'Dans på glødende kul' (2019)

'Dans på glødende kul' er den 14. bog i Maria Wern-serien og ligger således kronologisk før 'Skyggebarn', der udkom på dansk i 2018. Det betyder dog ikke noget, for Maria Wern-bøgerne kan læses i lige den rækkefølge, du helst vil, og dermed kan du også sagtens gribe ud efter 'Dans på glødende kul', selvom du skulle være helt ny læser.

i 'Dans på glødende kul' hærger en række brande Visby, og kriminalinspektør Maria Wern sættes på sagen. Sommeren er ovre, og turisterne har forladt ferieøen. En elleveårig dreng bliver af mange mistænkt, da hans mor for nylig omkom i en brand. Men sporene leder Maria Wern mod andre, bl.a. brandmanden Björn, som Maria har fået et godt øje til.

Kast dig over 'Dans på glødende kul' nu, og vær sikret spænding i topklasse!

Du kan også lytte til 'Dans på glødende kul' som lydbog. Få en gratis prøve på den her.

Anna Janssons Kristoffer Bark-serie i rækkefølge på dansk

1. Datter savnet (2021)

2. Skyggen bag dig (2021)

3. Danse, danse, dukke min (2022)

4. At tale med de døde (2023)

Anna Janssons Kristoffer Bark-serie i rækkefølge på svensk

1. Dotter saknad (2019)

2. Skuggan bakom dig (2021)

3. Dansa min docka (2021)

4. Tala med de döda (2022)

Anna Janssons første bog i Kristoffer Bark-serien på dansk, 'Datter savnet' (2021)

Datter savnet’ er titlen på Anna Janssons første bog i den spritnye spændingsserie med kriminalinspektør Kristoffer Bark i hovedrollen.

I ‘Datter savnet’ er Kristoffer Bark ikke kommet sig over det traumatiserende tab af sin datter, Vera, der forsvandt sporløst under sin polterabend for fem år siden. Hendes sag blev lukket, da man antog, at hun var druknet, men hendes lig dukkede aldrig op. Da Bark fem år efter Veras forsvinden sættes til at lede en gruppe af politifolk, som genåbner gamle, uopklarede politisager, fanges hans interesse med det samme af en forsvindingssag, der har ligheder med Veras. Han beslutter at tage sagen op igen med et brændende ønske om også at komme tættere på, hvad der hændte Vera. Som efterforskningen skrider frem, viser det sig, at de to forsvindinger er mere tilfælles, end han først troede.

Uanset om du er fan af Anna Janssons enormt populære Maria Wern-serie eller ny Anna Jansson-læser bør du kaste dig over ‘Datter savnet’ med det samme. Det bedste er, at den kun er få klik væk!

Anna Janssons andre bøger i rækkefølge på dansk

1. Bankrøveriet (2015)

2. Sølvskatten (2015)

3. Skæbnegudinden fra Salon d'Amour (2016)

Anna Janssons andre bøger i rækkefølge på svensk

1. Bankrånet (2010)

2. Silverskatten (2010)

3. Ödesgudinnan på Salong d'Amour (2014)

 

Om Anna Janssons andre bøger

Udover sin populære Maria Wern-serie har Anna Jansson skrevet en lille samling andre bøger. De to bøger 'Bankrøverriet' og 'Sølvskatten' er begge børneromaner, der har drengen Emil Wern i hovedrollen. Karakteren Emil Wern skal forestille at være søn af Maria Wern fra Anna Janssons voksenromaner, og ligesom sin mor arbejder Emil med kriminalsager. Han er nemlig detektiv og forsøger i bøgerne at opklare forskellige mystiske gåder. Anna Janssons børnebøger henvender sig særligt til den unge læser, der elsker spænding og letlæselige bøger. 

Blandt Anna Janssons andre bøger finder man også romanen 'Skæbnegudinden fra Salon d'Amour'. Denne roman skiller sig ud fra Anna Janssons øvrige forfatterskab ved at have kærlighed som sit centrale tema. Bogen handler om frisøren Angelika Lagermark, der agerer matchmaker for sine kunder, men selv har svært ved at finde kærligheden. En utraditionel Anna Jansson-roman fyldt med humor og romantik. 

Andre bøger, der minder om Maria Wern-serien

Er du løbet tør for spændende læsestof? Vi har samlet en række serieguides, som du måske også vil kunne lide. Klik dig ind nedenfor, og læs mere om forfatterne og deres bøger.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081