Frigiditetens apoteose

Nærværende afhandling, Frigiditetens apoteose, tager udgangspunkt i en gammel undren over, at Amalie Skrams roman Constance Ring (1885) kunne blive et ikon for nyfeminismen i 1970erne.

Efter Irene Engelstads opfattelse i Sammenbrudd og gjennombrudd (1984) kan Pil Dahlerups synspunkter stå som eksempler på 1970-årenes nye kvinnepolitiske lesning av Amalie Skrams debutroman” (53). Om styrken i Constance Ring fastslår Jørgen Dines Johansen (f. 1943) i Krænkelser (1998), der er optrykt i Litteratur og begær (2003), at den viser mere end den direkte påstår, hvilket gør den til et vigtigt værk i den nordiske realisme.