Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist

  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk

Beskrivelse

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen.

De nye EU-regler

Med den teknologiske udvikling er der også kommet et øget fokus på de retlige rammer fra EU's side. De relevante regler fra EU i form af forordningsforslaget om AI og reglerne om sikkerhed i NIS2 er indarbejdet i den nye udgave af bogen.

Dataetikken har fået en plads

I anden udgave af bogen er de dataetiske aspekter af et digitaliseringsprojekt beskrevet relevante steder med det formål at gøre udviklings- og driftsjurister opmærksom på de dataetiske vinkler, sådan at også dataetikken kan blive indtænkt i udvikling og anvendelse af digitale løsninger i det offentlige.

Beskrivelse af nye teknologier

Bogen har uddybet og opdateret beskrivelserne af de teknologier og digitale infrastrukturer, som det må forventes at en udviklingsjurist møder i sit arbejde. Det drejer sig bl.a. om en opdateret beskrivelse af AI, MitID, PETs, herunder syntetiske data, etc.

Den nyeste praksis fra bl.a. Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet 

Folketingets Ombudsmand har de seneste år kommet med en række udtalelser, der får væsentlig betydning for den digitale forvaltning, navnlig for samspillet med it-systemer i den offentlige forvaltning og brug af Machine Learning ved værdiskøn. Datatilsynets praksis og vejledning om AI, som får væsentlig betydning for implementering af den fremtidige brug af AI i det offentlige, er også indarbejdet.

Ny struktur, nyt kapitel, ændret fokus 

Bogen har en ændret struktur, sådan at strukturen nok stadig følger it-projektets faser, men samtidig er tilpasset erfaringerne med at undervise efter bogen. Der er samtidig sat et nyt kapitel ind med introduktion til det retlige landskab. Der er desuden fokuseret mere på den til stadighed mere forbundne, digitale forvaltning, bl.a. ved at uddybe beskrivelserne af de retlige rammer for samarbejder.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal250
  • Udgivelsesdato09-02-2024
  • ISBN139788757454666
  • Forlag Djøf Forlag
  • FormatHæftet
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt588 g
  • Dybde2,2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15,8 cm
    23,1 cm
    Pensumlister med denne bog
    • Jura, Semester 4
    • Odense: SDU, Syddansk Universitet
    • Totalt antal bøger: 5
    • kr. 3.339,75
    • Medlemspris: kr. 3.184,75

    Findes i disse kategorier...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO081