Alle bøger af - T. Bertelsen

Angående Politisk Parloir, er udgiveren i et og alt underordnet. For det første, fordi det politiske budskab per se har primat, dvs. budskabet i sig selv er vigtigst. Politisk Parloir er ikke nogen Facebook selviscenesættende fallitgenre. For det andet, fordi udgiveren hr. politicus T-Bertelsen, der er et realitetsorienteret prosaisk hoved, har gjort brug af ghost writer til at skrive værket, forfatteren Le Berthélaine, der er en anderledes skønlitterær lyrisk sjæl. Ergo, glem udgiver, glem forfatter og lad budskabet glimte. Hvad er da emnet for Politisk Parloir 2017? Det er kort sagt en belysning af de etiske grundpositioner ethvert menneske bør kende til, før hiin enkelte knevrer med i dagens politiske debat; og i særdeleshed i fald man selv påtænker at træde den politiske arena, at kaste sig for løverne på Christiansromanum. Det kræver en Gladiator. For som skrevet allerede under Rom: ´Homo homini lupus est´, lat. mennesket er som en ulv mod et andet menneske' (Plautus 254 -184 f.Kr). Men siger politicus T-Bertelsen, denne frygtsomme, distancerende, brutale måde at forholde sig til 'den anden´ på, som har tilranet sig magten i Danmark og dansk retorik - hvor det fra talerstole råbes om medborgere, at "De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager, og de dræber" - denne forholden sig til medmennesket skal udfordres og ændres til en af imødekommende gensidig respekt, nærhed og forbindelse. Derfor belyser Politisk Parloir 2017 i en lettilgængelig skønlitterær form (i) pligt-, konsekvens- og dydsetik som formuleret af I. Kant, J.S. Mill og Aristoteles, samt (ii) fortællingens betydning for mennesker og lande. Summa siger jeg: Tiden fordrer et nyt grundlag og menneskesyn, et etisk og eksistentielt; det gives allerede; det skal danne grundlag for det fremtidige gode Danmark kittet sammen af »Dansk Tillid« i en ny landefortælling, tværs genne mistillid. Og det genskrevne eventyr er Danmark - i tillid til dig! "Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder." (Den grimme Ælling 1844, H.C. Andersen)