Som forfatter og søn af gyserkongen Stephen King og forfatterinden Tabitha King har der hvilet et helt særligt forventningspres på Joe Hill. Men han har i den grad taget forventningerne til sig, og skabt sit eget navn som forfatter. Han fralagde sig King-efternavnet i 1997 for netop at blive vurderet på egne meritter.
Joe Hill skriver både horror, science-fiction, fantasy og til romaner, noveller og tegneserier.
Han har bla. skrevet historien til den mørke fantasy-tegneserie "Locke & Key" som også er filmatiseret i en populær Netflix tv-serie. "Heart-Shaped Box" var hans første roman, hvor han viser sine evner inden for isnende horror i historien om en hævngerrig ånd. Det uhyggelige univers med ånder findes også i hans første udgivelse "20th Century Ghosts", som samler 12 isnende fortællinger og i den klaustrofobiskt skræmmende "NOS4A2" om en gal seriemorder.