For enden af mørket

Luz bliver født i Argentina i 1976. Hendes mor har længe siddet fængslet af militærdiktaturet, men da hun har født sit barn, bliver hun henrettet og hendes barn givet til en barnløs datter af en højtstående officer.

Først da Luz er voksen, går det op for hende, at de mennesker, hun har betragtet som sin far og mor, slet ikke er hendes forældre, og bistået af Bedstemødrene fra Plaza de Mayo indleder hun en eftersøgning.

Omsider finder hun frem til sin rigtige far, som i mange år har levet i eksil i Spanien uden at have anelse om hendes eksistens, og under et langt møde fortæller de hinanden deres historie.

Citat fra bogen:

»Jeg lukker bogen og gemmer den bag de andre på reolen i mit værelse. Jeg ryster stadig over det hele efter at have læst dette vidnesbyrd, som om hendes sår, det forbrændte kød, smertede på min egen krop, med det nye liv inde i sin krop og døden hver dag. Jeg kunne ikke klare det. At den lede vagt voldtog hendes netop der, hvor de havde bragt hende hen for at få foretaget kejsersnittet! Hvordan er en sådan grusomhed mulig? Svinet fik ti dages arrest og fortsatte med at udføre sine opgaver i Campo de Mayo, som om intet var hændt, står der i vidneforklaringen fra en, der overlevede. Og hvem ved, hvor barnet er, og hende ved man ikke mere om, døden. Værre end alle ydmygelserne, alle slagene må det være at vide, at døden venter efter at have sat et barn i verden.

Lærebøgerne til side, lyset tændt til den tidlige morgen i flere dage, og alle disse beretninger som jeg læser og læser uden at stoppe, og som ryster mig. Dette galleri af perversioner: De hemmelige fængsler, mænd og kvinder, børn, gamle, mishandlet med elektrotortur, hængt op i armene, brændt med lightere, udspændt og pryglet, med en hætte over hovedet, i længer, flået, beskidte, lusebefængte, værgeløse i hænderne på disse mordere.

Jeg havde aldrig nogen sinde forestillet mig, at mennesker kunne være så onde mod andre mennesker.«