Send som gave
Skal vi pakke ind og sende som gave til en, du holder af? Vælg gaveindpakning i kurven. Læs merePsykolog med speciale i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen, giver i "Fængslende tanker" indsigt i hvordan man kan kontrollere tankemylderet med metakognitiv terapi.
Overtænkning kan medføre negative psykologiske konsekvenser som angst og depression. Det mener psykolog, Linda Burlan Sørensen, som har flere års indsigt og erfaring med metakognitiv terapi og dens positive aspekter. I hendes metakognitive terapi har hun hjulpet klienter af med depression og angst, som tidligere ikke fik gavn af traditionel terapi. Et centralt argument i bogen er, at et overdrevent fokus på egne depressive tanker og følelser kan forstærke depressioner og angst.
"Fængslende tanker" er et dybdegående indblik i menneskets psyke, og hvad vi selv kan gøre for at undgå depressioner og angst ved at lade hjernen langsomt hele sig selv og ved ikke at overtænke negativitet.
Vis mereVis mindre
Vi kan alle styre udenom en depression, hvis vi ved hvordan. Mennesker kan sagtens lære at leve med svære tanker uden at gruble sig til en depression. Vi får det ikke bedre af at gruble og bekymre os. 5 timers grubleri dagligt i 10 år bliver til 18.000 timer. Og har personen så fundet svaret eller løsningen? Nej, siger psykolog og ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen. I de sidste 3 år har hun skiftet de mere traditionelle terapiformer ud med metakognitiv terapi, og resultaterne er tydelige. Flere af hendes klienter med depression og angst bliver raske, og det sker langt hurtigere.
Bogen er et opråb: Mennesker bliver syge, når de overtænker. Mange danskere oplever, at deres tanker styrer dem og ikke omvendt. Det fører til depression og angst. Mange oplever tilmed, at det er smertefuldt at gå i traditionel terapi, hvor de hele tiden skal snakke om tanker og følelser. Men terapi skal ikke gøre ondt. Ifølge forfatteren skal danskerne lære at stole mere på hjernen og dens evne til at hele sig selv. Folk skal ikke hele tiden forstyrrer den med et ekstremt indre fokus på egne tanker og følelser.
Bogen giver konkret viden og vigtige redskaber til at styre tankeprocesser og slippe fri af de fængslende tanker, der gør folk syge. Den sætter ligeledes fokus på udfordrende aspekter om regler og normer i samfundet, der danner grobund for overtænkning.
Vis mereVis mindre
Vis mereVis mindre
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.