Fædres tilknytning til spædbørn

I stort set hele den menneskelige civilisation har mænd ikke haft noget med deres spædbørn at gøre. Men fra midten af 1970'erne, hvor fædre begyndte at være med til deres børns fødsler, startede en helt ny udvikling.

I dag er fædre sammen med spædbørn i langt større grad end set før i historien. Der er dog stadig store uligheder mellem kønnene med hensyn til ansvar for og tid sammen med børnene. Det har rejst mange spørgsmål og ført til hidsige diskussioner i samfundet: Om barselsorlov, pasning af syge børn, forholdet mellem familieliv og karriere, om mænd kan passe børn, om de har lyst til børn, om der er forskel på mænds og kvinders måde at være forældre på. Om maskulinitet og faderskab etc.

Denne bog søger at tilvejebringe et grundlag for disse diskussioner. Dens udgangspunkt er spørgsmålet: Hvad betyder det for mænd at blive fædre? Dette besvares på baggrund af en omfattende og dybtgående forskning, der allerede har vakt stor opmærksomhed, og som er enestående internationalt. Bogens konklusioner bygger på analyse af både interview med fædre og psykoterapi med fædre med psykiske vanskeligheder.

Forfatterne repræsenterer både den nyeste psykologiske tilknytningsforskning og den væsentligste kønsforskning og fremlægger et omfattende casemateriale fra interview og psykoterapier.

Bogen bygger på fem års forskning i et forskningsprogram, der er udført i samarbejde mellem Rigshospitalet i København og Københavns Universitet - støttet af Forskningsrådene, Sundhedsministeriet og private fonde.