EPHEMERA MUNDI

Bogen bærer undertitlen »konversationsleksikon«, og i skandinavisk kontekst leder det automatisk associationerne mod den historiske udgivelseSalmonsens Konversationsleksikon, derblev publiceret i forskellige udgaver iperioden 1893-1949. Salmonsens er etikonisk værk i dansk kulturhistorie ogfører nu sit efterliv på hylderne i diverse antikvariater eller blandt loppemarkedets kuriositeter, enten splittet op ienkeltbind, eller hvis man er på udkigog heldig, som samlet (og vægtig!) andenudgave med hele 25 bind og supplementsbind.

Langt fra så omfattende er denne publikation, som derfor bedre kan sammen-lignes med den senere og mindre kendteudgivelse Den Lille Salmonsens, derdog stadig bestod af 12 bind og over80.000 artikler og 10.000 henvisninger. Det er ikke tilfældet med EphemeraMundi, men her er i udgangspunktetogså kun tale om ét emne, nemlig LasseKrog Møllers værker.

På den måde handler dette leksikonlangt mere om, hvilken interesse oghvilke tanker en kunstners praksis kanafstedkomme, end hvilke fænomener,der i bred forstand eksisterer. Sidst-nævnte er det konventionelle leksikonsdomæne, hvorimod lysten til at foreneden biografiske genre med den leksikaleudtrykker en langt mere subjektivt betonet appetit efter at finde ud af, hvaddet er, enkeltpersoner får øje på i etkunstværk, og dermed hvad de tagermed sig af forestillinger og overvejelser.

Det betyder, at vi heller ikke har for-søgt at styre bidragydernes valg af emner, men i stedet ladet dem gå på opdagelse i samtlige af de værker og tekster,som Lasse Krog Møller har produceretgennem de sidste 20 år. Bogen er således flere steder kommet til at indeholdenummererede opslag omkring de samme emner og viser, her ganske afslørende, hvilke emner der bliver forbundetmed kunstnerens virke. Denne tendensskal dog på ingen måde opfattes somen art statistisk markør for, hvad derfylder i Lasse Krog Møllers praksis. Istedet skal den anskues som pudsigeeksempler på, hvordan ellers undseeligematerialer som cigaretskod og lamineringsplast, eller ditto steder som Vanlø-se eller Åby, pludselig kan optage megen plads i bevidstheden hos dem, deroplever hans værker.

Det er hele denne oversete verden, derbryder frem af de ting og sager, somkunstneren samler. Lasse Krog Møllerviser, og hans fremvisning er blevetkaldt mystificerende, altså en form forgenfortryllelse af genstandene og stederne gennem en arkivarisk nidkærhed.Jeg tror på, at hans praksis rent faktisk er at sammenligne med magikerens,men for at forstå essensen i hans kunst,må vi samtidig forstå dennes ærinde.Magikerens største kunst er nemlig ikkeselve tricket, men derimod evnen til atlede beskuerens opmærksomhed vækfra det simple greb og erstatte det medforundring. Dette er ikke mystik, mennærmere at sammenligne med antropologens måde at demonstrere verdenskompleksitet ved at fremhæve et udsnitaf den.

Lasse Krog Møller er således en dokumentarist, der tager kunstneriskefavntag med det, få andre tager notitsaf, det som man er tilbøjelig til at oversemellem alt det umiddelbart sensationel-le. Magien består i at gøre det ordinæretil det spektakulære, og er derfor ogsåen hverdagstryllekunst. Sådan en kunstkræver disciplin. Man kan ikke trækkedet almene ud af en dagligdags kontekstog forædle det uden at være vedholdende. Samlingen og arkivets logik bliverher til kunstnerens logik. Det er denmetodiske efterlevelse af registreringenog katalogiseringen, der bliver ramme-sætningen for den kunstneriske oplevelse. Modsat den konventionelle samlinghandler det dog ikke om akkumulering,men om afgrænsning og udvælgelse.Det er udsnittets kunst