Dusk-fredløs

“Erindringens rum har skrå vægge.

To hænder, der mødes/ den ene holder fast/

den anden bliver slap/ glider ud.”  

Dusk-Fredløs er en miniroman om omflakkende lyst og hvileløs kærlighed. 

Vi følger en ung kvinde, der i livets små mellemrum, på vej fra et sted til et andet, giver sig hen til mindernes pulsslag, mens hun prøver at forstå den rastløshed, der sidder i kroppen.  

Erindringsfragmenter, fantasier, hverdagsoplevelser og naturvidenskabelige brudstykker væver sig ind og ud af hinanden og fortæller om sitrende møder og smertefulde brud. 

I sin særegne lyriske prosa reflekterer Irmelin Prehn over de biologiske og sociale love – impulser og regler – som strides i kroppen.